Christina Design London

Årets kvindelige iværksætter 2008

Del
Christina Hembo blev igår kåret til årets kvindelige iværksætter.

Erhvervsbladet og organisationen Ivækst har i dag kåret Christina Hembo til årets kvindelige iværksætter. Christina Design London er ikke kun navnet på toppen af dansk design, men også historien om en dansk pige, der gjorde hvad ingen troede hun kunne: sælge schweizisk producerede ure spækket med ægte diamanter til en pris, som alle ville kunne betale.

Som et eksempel på livets tilfældigheder mødte Christina Claus på gaden i London i 2002. Hun læste til designer på det berømte University of The Arts London og ville designe ure. Han læste økonomi på London South Bank University. De to danskere fandt sammen både privat og om at skabe et nyt urmærke.

Inspireret af de billige Ryanair-billetter, de købte når turen gik hjem til Danmark, skabte de konceptet for Christina urene: En luksusvare til forbrugeren, hvor alle overflødige omkostninger og skyhøje fortjenester var skåret væk, så urene kunne sælges til en overraskende attraktiv pris.

For seks år siden, solgte Christina de første ure fra kollegielejligheden i London. I dag er Danmark dækket af forhandlere og Christinas diamantbesatte ure eksporteres i stor stil til hele verden.

I 2005 rykkede firmaet til Herning og med en vækst på 300 procent årligt, hvert år, har Christina Design London gjort alle spekulationerne til skamme. Det kan lade sig gøre at sælge opnåelig luksus til den helt almindelige forbruger.

Dansk design med internationalt touch

Christina Design Londons ure er alle udtænkt og designet af Christina Hembo. I designprocessen lader designeren sig inspirere af den omgivende verden, og ikke mindst af London og metropolernes dynamik.

”Mit hjerte banker for den helt specielle atmosfære, stemning og dynamik, der kun findes i en storby. Byens liv er på samme tid energiske rytmer, forførende eventyr og high-class eksklusivitet, og det er det, jeg forsøger at viderebringe til mine ure.”

Kollektionen omfatter i dag 300 modeller, som alle er fra Christinas hånd. Som den eneste internationalt uddannede danske urdesigner, er Christina kompromisløs. Derfor er en model også først helt færdig, når Christina er tilfreds. ”Jeg designer ikke et ur, som jeg ikke kan li’. Jeg skal selv synes, at alle mine ure er akkurat, som jeg selv ville gå med dem.”

 

Swiss made – en verdenskendt blåstempling

I dag, hvor langt de fleste modemærker fremstilles i Kina, er det noget særligt at være Swiss Made. Kun de bedste og fineste mærker som Rolex og Omega – og altså Christinas ure - fremstilles fortsat i Schweiz. Her samles de i hånden og graveres med Christinas underskrift som en personlig kvalitetsgaranti. Alle urene er fremstillet af kirurgisk anti-allergisk 316 L rustfrit stål. De forgyldte ure er belagt med 23 karats guld. Dermed er de garanteret allergifri og kan nydes af alle.

Diamanter i særklasse

Alle Christina ure er med ægte diamanter i brillantsleben Top Wesselton VVS kvalitet; den samme kvalitet som benyttes af Rolex og Omega. Urene i Christinas kollektioner kommer med alt fra 4 til 212 diamanter. Priserne spænder fra 995 kroner og til 8995 kroner.

Christina urene fåes hos alle Danmarks førende urmagere og guldsmede.

Har de brug for yderlige pressemateriale, bedes de ringe til vores pressemedarbejder Dorte Pedersen på tlf. 46 302 311 eller email dortep@christinadesignlondon.com

Christina Design London

Poulsgade 8 - Penthouse

7400 Herning

T. +45 36 302 306

F. +45 36 302 346

www.christinadesignlondon.com

Billeder

Ure
Ure
Download
Christina Hembo
Christina Hembo
Download
Model
Model
Download

Information om Christina Design London

Christina Design London
Christina Design London
Poulsgade
7400 Herning

36302306http://www.christinadesignlondon.com/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye