Danmarkshistoriens største skattesag for Højesteret

Vandsektorloven har til hensigt at sikre forbrugerne lavest mulige priser og vandselskaberne de bedst mulige rammer. Men alt andet lige medfører den eksisterende skatteværdiansættelse fortsat, at vandprisen ifølge Skatteministeriet over tid stiger med 36 mia. kr. Loven mangler nemlig retningslinjer for beskatningen af vandselskaber. Det var grunden til, at vandsektoren anlagde sag mod Skatteministeriet. 16. januar afsagde Østre Landsret dom, der dog ikke gav den ønskede afklaring på problemet. Derfor ankes sagen nu til Højesteret.

DANVA og Danske Vandværker har kæmpet for sagen på vegne af vandkunderne siden 2011:

”Alene SKATs egne beregninger dokumenterer, at de politiske intentioner med vandsektorloven om lavest mulige priser ikke efterleves af SKAT. Det er lovsjusk, som vi på vegne af danskernes pengepung ønsker at rette op på. Skattelovgivningen er aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både hos familier og virksomheder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at kunderne i Silkeborg hver skal betale 420 kr. ekstra de kommende 50 år,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt skulle være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA og Danske Vandværker kan dog konstatere, at det beløb er overskredet mange gange.

”Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har ét sted at sende regningen videre til, nemlig forbrugerne. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det her faktum, tværtimod,” siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.

Østre Landsrets meget omfattende begrundelser for dommen giver vandselskaberne tro på at få medhold ved Højesteret. Bl.a. finder én dommer, at SKATs værdiansættelse skal tilsidesættes som forkert eller mangelfuld. Yderligere udtaler landsrettens flertal kritik af SKATs værdiansættelse, men finder dog konkret, at vandselskaberne ikke har bevist eller sandsynliggjort, at SKATs vurdering er forkert, til trods for at både en syns- og skønsmand og Skatteministeriet har fundet SKATs beregningsmetode uanvendelig i sagerne.

Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber, hvorfor de principielt ikke genererer overskud. Men deres skattemæssige fradrag fastsættes ud fra en anslået værdi af deres bygninger og anlæg. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle værdi ukendt. Det er uenigheden om måden at værdiansætte på, som domstolen skal tage stilling til.

Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009 for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.