Der bliver dræbt færre næsehorn
25.1.2018 16:46:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

Der bliver dræbt færre næsehorn nu end der gjorde for tre år siden, men set over en længere periode er antallet af dræbte næsehorn eksploderet. Over de sidste 10 år er krybskytteriet nemlig vokset: I 2007 blev der dræbt 13 næsehorn, hvilket sætter tallet på de 1.028 fra 2017 i et trist perspektiv.
I 2014 blev der dræbt rekordmange næsehorn i Sydafrika: Hele 1.215 næsehorn måtte lade livet under krybskytternes kugler. Derfor er det en god nyhed, at der i 2017 blev dræbt 187 færre næsehorn end i rekordåret 2014.
”Det er selvfølgelig en god nyhed, at antallet af dræbte næsehorn i Sydafrika er faldet for tredje år i træk, men det betyder desværre ikke, at problemet er løst. Der er kun knap 25.000 næsehorn tilbage i Afrika, og krybskytteriet på næsehorn er eksploderet de sidste 10 år. Selvom det går den rigtige vej nu, går det ikke hurtigt nok. I WWF arbejder vi hårdt for at stoppe krybskytteriet – og det haster”, siger Jacob Fjalland, international programchef i WWF Verdensnaturfonden.
Der findes ca. 20.000 hvide næsehorn i Afrika og ca. 5.000 sorte næsehorn. I slutningen af 1960’erne var der ca. 70.000 sorte næsehorn i Afrika. En stigning i krybskytteriet nedbragte antallet af næsehorn med 96% mellem 1970 og 1992. I 2011 blev tre underarter af det sorte næsehorn erklæret uddøde.
For bare 150 år siden vrimlede det ellers med sorte og hvide næsehorn på Afrikas savanner – formodentlig var der over en million dyr.
Trusler mod afrikanske næsehorn
Tab af levesteder og krybskytteri er de største trusler mod næsehorn.
I dag er illegal handel med næsehornets horn en af hovedtruslerne mod det store dyr. Hornet bliver især brugt til udsmykning og i traditionel asiatisk medicin, hvor man tror, at pulveret har en helbredende effekt. Vietnam står for den største import og illegale handel med næsehornshorn, men også Thailand, Kina og Hong Kong importerer de ulovlige horn.
Krybskytteriet på næsehorn og andre store afrikanske dyr er de seneste år blevet mere organiseret, og banderne har taget automatvåben i brug. Dels for at nedlægge de store dyr og dels for at beskytte sig mod vagter og patruljer. Prisen på næsehornshorn kan løbe op i svimlende 500.000 kroner pr. kg.
Det gør WWF
WWF hjælper med at takle de største trusler mod de afrikanske næsehorn. For eksempel ved at udvide og styrke naturreservater, bevare næsehornets levesteder og hjælpe med at kortlægge og bekæmpe den illegale handel med næsehornshorn.
Der bliver gjort en konstant indsats for at øge sikkerheden i de beskyttede næsehornsområder, ved at uddanne og lønne rangers. WWF investerer i de nyeste teknologier, så vi kan lave effektiv overvågning med for eksempel droner og infrarøde kameraer til brug i kampen mod krybskytteri.
Sammen med TRAFFIC startede WWF ’Wildlife Crime Initiative’ (WCI) i 2014. Gennem WCI bliver der arbejdet hårdt på at bekæmpe det kritisk høje krybskytteri mod næsehorn og andre store afrikanske dyr. Målet er, at krybskytteri, handel og efterspørgsel på næsehornshorn, skal være halveret inden 2024.
Nøgleord
Kontakter
International programchef i WWF Verdensnaturfonden, Jacob Fjalland, træffes via pressechef Cecilie Weinholt på c.weinholt@wwf.dk eller 31761200
Billeder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Ny rødliste-vurdering: Kejserpingvinen er nu truet9.4.2026 11:18:27 CEST | Pressemeddelelse
IUCN erklærer nu verdens største pingvinart truet. Klimaforandringer truer i stigende grad kejserpingvinen, der er gået tilbage med op mod 22 procent på bare fem år. WWF anbefaler, at kejserpingvinen udpeges som en særligt beskyttet art under Antarktistraktaten, mens arbejdet for at begrænse klimaforandringer samtidig bør intensiveres.
Barselshuler til pandaen skal sikre artens fremtid8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med færre end 2.000 pandaer tilbage i naturen er der behov for en ekstraordinær indsats for at sikre artens skrøbelige reproduktion de bedste vilkår. Derfor etablerer WWF Verdensnaturfonden nu særlige huler til pandaen i dens skrøbelige leveområder i Kina.
Danmark får 11. plads på listen over verdens mest naturbelastende lande18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier har Danmark ligget i toppen af lande med højst aftryk på planeten. Det betyder, at Danmarks andel af verdens naturressourcer er opbrugt for i år allerede 20. marts. En ny regering bør sætte et mål om at reducere det danske aftryk på naturen markant, mener WWF Verdensnaturfonden.
Øresund og Lillebælt er nu Danmarks første marine naturnationalparker2.3.2026 13:52:23 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter de marine naturnationalparker blev vedtaget, er parkerne i Øresund og Lillebælt langt om længe en realitet. Det er en gave til havnaturen, og med et højt ambitionsniveau viser de vejen til at endnu flere marine naturnationalparker kan søsættes i Danmark, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny måling: Regnskov og hav topper listen over danskernes bekymring for verdens natur25.2.2026 09:12:08 CET | Pressemeddelelse
Flere end tre ud af fire danskere efterlyser handling for at passe bedre på verdens truede arter og natur. Det viser en helt ny Megafon-måling for WWF op til den store landsindsamling for naturen den 3. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


