Dansk Metal

Små virksomheder investerer for lidt

Del
Risikovillig kapital er en mangelvare hos små- og mellemstore virksomheder. Derfor investerer de for lidt, hvilket kan være en bremse for både vækst og beskæftigelse.

En undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter på små- og mellemstore industrivirksomheder viser, at hver fjerde af dem arbejder på en virksomhed, der er udfordret af mangel på kapital. Det er en stigning i forhold til de to seneste år.  

”Mens der er godt gang i investeringerne på landets større industrivirksomheder, så er historien en anden for de små- og mellemstore, og det kan være alvorligt. For investeringer og vækst hænger utvivlsomt sammen. Især ser vi, at investeringer i ny teknologi på sigt skaber både arbejdspladser og vækst i industrien”, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Undersøgelsen blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter bliver bakket op af tal fra Danmarks Statistik. De viser, at både de samlede investeringer og maskininvesteringerne i små- og mellemstore virksomheder ligger markant under niveauet i 2000.

”Grundlæggende skal der træffes nogle aktive beslutninger ude på virksomhederne. Generelt går det jo godt, og der tjenes penge. Nogle af de penge bør aktiveres i form af nye investeringer. Fra politisk hold kan man overveje at indføre investeringsvinduer, hvor virksomheder, der investerer i ny teknologi, kan få lempeligere afskrivningsregler. Men bolden ligger i vis udstrækning hos virksomhederne selv”, siger Thomas Søby.

Ifølge Danmarks Statistik ligger de samlede investeringer i små- og mellemstore virksomheder godt 30 procent under niveauet fra 2000. Og kigger man nærmere på maskininvesteringerne, så ligger de næsten 40 procent under niveauet fra 2000.

”Skal vi fastholde den positive udvikling i dansk økonomi, der jo netop er karakteriseret ved at have mange små- og mellemstore virksomheder, så skal der også gang i investeringerne over hele linjen. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er heldigvis fortsat begrænset til nogle uddannelser og nogle geografiske områder. Den udfordring bør løses ad to veje. Uddannelse og investeringer. Og det er helt centralt, at de to løsninger følges ad”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

25 procent af tillidsrepræsentanterne på små- og mellemstore virksomheder peger på mangel på kapital/begrænset adgang til finansiering som en udfordring. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2015. Til sammenligning er det 12 procent af tillidsrepræsentanterne på store virksomheder, der fremhæver samme udfordring. Her er niveauet uændret i forhold til 2015.

Læs hele analysen ”Små- og mellemstore virksomheders investeringer halter voldsomt” her.

Yderligere kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye