Stabil internetforbindelse skal sikre erhvervslivet i Sorø
Den 1. november 2013 skal alle virksomheder have en digital postkasse. "Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, hvis der ikke er nogen internetforbindelse der, hvor virksomheden ligger?", siger Michael von Bülow.
Sorø Erhvervsudviklingsråd opfordrer derfor Sorø Kommune til at gå i dialog med teleudbyderne, så de kan etablere et mobilt net tilgængeligt for alle kommunens virksomheder og dermed efterkomme kravet om elektronisk postkasse.
Ifølge Dansk Energi vil det koste op mod 30 milliarder kr. at give alle danskere hurtigt og stabilt bredbåndsinternet. Samtlige borgmestre og regionsformænd i landet har derfor udtrykt ønske til regeringen om at handle på dette område. Erhvervsudviklingsrådet i Sorø bakker i høj grad op om dette ønske.
Estland foran Danmark
"I Estland er det tilsyneladende ikke noget problem at etablere et effektivt internet. Her kan man gå på nettet, uanset hvor i landet man befinder sig," konstaterer Michael von Bülow, der var med Sorø Erhvervsråd på erhvervsdelegationsrejse til Estland i september 2013.
"Når Estland kan skaffe stabile og effektive internetforbindelser, bør det vel også kunne lade sig gøre i Danmark," konkluderer Michael von Bülow.
Yderligere oplysninger
Michael von Bülow, tlf. 5353 8118, e-mail: michael@pluz.nu
Nøgleord
Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Svanemærket, solceller og elbiler er en del af hverdagen hos Meincke’s Malerfirma11.7.2024 08:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Næste step for Meincke’s Malerfirma i Sorø er ESG-rapportering for at kunne dokumentere effekten af de mange tiltag, som samtidig skal vise kunderne, at virksomheden har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid.
Erhvervslivet sætter fokus på energi, CO2-reduktion og rent drikkevand17.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal firdoble den årlige elproduktion inden 2030, ellers har vi ikke nok strøm. Den primære årsag er stigningen i el som energikilde til transport.
GRØN OMSTILLING UNDER KÆRLIG OG KRITISK BEHANDLING20.3.2024 14:05:37 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 20. marts lagde Kragerup Gods historiske rammer til en dag i den grønne fremtids tegn. Under temaet ’fra ord til handling’ bød dagen på inspiration til, hvordan man som virksomhed kan få sat skub i den grønne omstilling; bl.a. med oplæg om Kragerup Gods’ mange klimaprojekter og klimadebattør Anders Morgenthalers syn på klima som forretningsmulighed.
Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
