Godt tilbud til unge: Få appetit på plast!
På onsdag den 6. maj holder DBI Plastics introdag for potentielle lærlinge. 10 unge er inviteret på besøg på virksomheden, hvor de får lejlighed til at se virksomheden, høre om plastindustrien som arbejdsplads og om uddannelserne til plastmager og værktøjsmager, og møde en lærling, som selv er i gang med uddannelsen.
Målet er at give flere unge kendskab til plastindustrien og lyst til at uddanne sig som plastmagere. Samtidig skal dagen skabe kontakter mellem unge og virksomheden, som kan føre til eksempelvis en praktikplads og på længere sigt måske en elevplads.
Claus Christensen, som er produktionschef i DBI Plastics, siger:
- I lighed med andre plastvirksomheder oplever vi stadigt større udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både plastmagere og værktøjsmagere, og det gælder både medarbejdere og lærlinge. Derfor har vi sammen med Sorø Jobcenter taget initiativ til den nye introdag, hvor vi får lejlighed til at fortælle om virksomheden og om branchen og forhåbentlig give nogle unge mennesker mod på at tage en uddannelse inden for plast.
Sjælland mangler lærlinge
En af udfordringerne er, at plastuddannelserne ligger i Jylland. Det betyder, at færre unge fra Sjælland vælger plastbranchen - og at sjællandske virksomheder har sværere ved at tiltrække lærlinge.
- Man kan ikke bare forvente, at andre løser problemet for os. De unge mangler viden om, hvad uddannelsen indeholder, og hvad jobbet består i. Jeg håber, at tiltaget her vil skaffe mig en dygtig lærling. Som udgangspunkt har jeg kun plads til en, men hvis jeg finder en to-tre gode, vil jeg gøre, hvad jeg kan for at hjælpe dem videre og skaffe dem pladser på andre virksomheder, siger Claus Christensen.
Samarbejde bag kandidater
Kandidaterne til introdagen er udvalgt af DBI og Sorø Jobcenter. Efter introdagen kan kandidaterne søge om et praktikforløb i virksomheden, og efter praktikperioden drøftes mulighederne for uddannelse eller arbejde med kandidaten.
I Sorø Jobcenter er man begejstrede for det nye initiativ.
- Vi byder initiativet fra DBI meget velkomment. Det giver os mulighed for både virkelighedsnært og inspirerende at guide de unge i job. Det er jo netop vores mission, siger konstitueret jobcenterchef Kenneth Damsgaard Hyde.
Claus Christensen, produktionschef i DBI Plastics, på telefon 26 30 01 04.
Johanne Hauerslev Christensen, Sorø Jobcenter, på telefon 29 27 40 27.
Nøgleord
Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Svanemærket, solceller og elbiler er en del af hverdagen hos Meincke’s Malerfirma11.7.2024 08:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Næste step for Meincke’s Malerfirma i Sorø er ESG-rapportering for at kunne dokumentere effekten af de mange tiltag, som samtidig skal vise kunderne, at virksomheden har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid.
Erhvervslivet sætter fokus på energi, CO2-reduktion og rent drikkevand17.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal firdoble den årlige elproduktion inden 2030, ellers har vi ikke nok strøm. Den primære årsag er stigningen i el som energikilde til transport.
GRØN OMSTILLING UNDER KÆRLIG OG KRITISK BEHANDLING20.3.2024 14:05:37 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 20. marts lagde Kragerup Gods historiske rammer til en dag i den grønne fremtids tegn. Under temaet ’fra ord til handling’ bød dagen på inspiration til, hvordan man som virksomhed kan få sat skub i den grønne omstilling; bl.a. med oplæg om Kragerup Gods’ mange klimaprojekter og klimadebattør Anders Morgenthalers syn på klima som forretningsmulighed.
Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum