Få ny viden til din virksomhed

Fra 1. august vil Syddansk Universitets erhvervskontor, SDU Erhverv, en gang om ugen have fast plads i Energiens Hus i Sorø.
Her vil man som virksomhed kunne få vejledning om, hvordan man kan hente ny viden og friske kompetencer ind i virksomheden gennem et samarbejde med eksempelvis en specialestuderende eller en nyuddannet kandidat.
Erhvervschef i Sorø Kommune, Niels-Henrik Glisbjerg, siger:
- Jeg vil på det kraftigste opfordre virksomhederne til at gribe de muligheder, der ligger her. Det er veldokumenteret, at det kan give et solidt løft til både viden, omsætning og indtjening, hvis man får akademiske kompetencer ind i virksomheden. Og der findes altså mange måder at gøre det på, uden at det behøver koste virksomheden ret meget.
- At SDU Erhverv får kontor i Sorø Kommune er en kæmpe chance for de lokale virksomheder. Hvad enten man er inden for produktion eller service, hvad enten man er lille eller stor - så er det en mulighed for at få opkvalificeret sin virksomhed.
Læs mere om det nye samarbejde i Sorø Erhvervs magasin, som udkommer i morgen. Magasinet sendes direkte til 1900 virksomheder og kan læses på https://issuu.com/soroerhverv/docs/160404_sor___erhvervsmagasin_4-web
.
Foruden det nye samarbejde med SDU Erhverv kan du læse om en række lokale B2B-virksomheder og om virksomheder, som nyder godt af Sorøs centrale beliggenhed lige ved motorvejen, som gør det let at komme ud til kunder over hele landet.
Kontakt
Erhvervschef i Sorø Kommune, Niels-Henrik Glisbjerg på telefon 29 32 56 92.
Sorø Erhverv
Sorø Erhverv er virksomheders indgang til kommunen. Vi hjælper med råd og vejledning i forhold til at starte og drive en virksomhed i Sorø Kommune.Vi samarbejder både regionalt med Region Sjælland, nationalt med ministerier og erhvervsorganisationer og internationalt med forskellige EU-institutioner.
Nøgleord
Billeder
Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Svanemærket, solceller og elbiler er en del af hverdagen hos Meincke’s Malerfirma11.7.2024 08:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Næste step for Meincke’s Malerfirma i Sorø er ESG-rapportering for at kunne dokumentere effekten af de mange tiltag, som samtidig skal vise kunderne, at virksomheden har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid.
Erhvervslivet sætter fokus på energi, CO2-reduktion og rent drikkevand17.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal firdoble den årlige elproduktion inden 2030, ellers har vi ikke nok strøm. Den primære årsag er stigningen i el som energikilde til transport.
GRØN OMSTILLING UNDER KÆRLIG OG KRITISK BEHANDLING20.3.2024 14:05:37 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 20. marts lagde Kragerup Gods historiske rammer til en dag i den grønne fremtids tegn. Under temaet ’fra ord til handling’ bød dagen på inspiration til, hvordan man som virksomhed kan få sat skub i den grønne omstilling; bl.a. med oplæg om Kragerup Gods’ mange klimaprojekter og klimadebattør Anders Morgenthalers syn på klima som forretningsmulighed.
Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum