Amerikansk burgerkæde i vækst i Danmark – på vej med mange nye restauranter

Kombinationen af flammegrillede burgere, ægte amerikansk stil og høj kvalitet, ser for alvor ud til at have fundet vej til hjertet af de burgerentusiastiske danskere. Burgerkæden Carl’s Jr. satser nu på yderligere vækst. Inden sommer vil kæden åbne fire nye restauranter, og endnu flere vil komme til i løbet af efteråret.
- Vi er ovenud glade for, at danskerne har taget så godt imod Carl’s Jr., og vi glæder os til at åbne endnu flere restauranter. I 2018 har vi allerede sat adresse på de næste fire, som kommer inden sommerferien, siger Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group.
De fire nye Carl’s Jr. restauranter åbner i Randers, Slagelse, Nyborg og Holbæk.
Gode muligheder for ekspansion
Det er Dansk Supermarked Group, der blandt andet driver kæderne Bilka, føtex, Netto og stormagasinerne Salling, som har rettighederne til at etablere Carl’s Jr. restauranter i Danmark. Derfor vil flere af de nye burgerrestauranter være placeret i forbindelse med et Bilka-hypermarked, mens andre kommer til at ligge tæt på motorvejsafkørsler, butiksstrøg og i større shoppingcentre. I det hele taget er den rette placering afgørende, fortæller Michael Hald.
- Det er meget vigtigt for os, at de ligger på en super attraktiv placering. Alene det, at vi har 18 Bilka’er og et 19. på vej, gør, at vi ser mange muligheder for at åbne nye restauranter, derudover er vi altid på udkig efter nye og spændende placeringer til Carl’s Jr., siger Michael Hald.
Ultimativt mål for burgerentusiaster
Carl’s Jr. har i forvejen 12 restauranter fordelt over hele landet, hvoraf de seks åbnede i 2017. Det er dog ikke kun i Danmark, at den amerikanske burgerkæde er kendt for sine flammegrillede burgere. Over hele verden er Carl’s Jr. kendte for at være et ultimativt mål for burgerentusiaster.
- Uanset om det er i USA, Australien eller Danmark kan man være sikker på, at smagen og den høje kvalitet af vores burgere er den samme. Rigtig mange danskere kender Carl’s Jr. fra udlandet og opsøger det igen, når de kommer hjem, fortæller Michael Hald, der også mener, at det er en af årsagerne til, at Carl’s Jr. ugentlig modtager mange forespørgsler på nye restauranter.
- Carl’s Jr. passer enormt godt ind i den trend, vi ser lige nu, hvor danskerne efterspørger friske kvalitetsråvarer og et højt niveau af service. Vi hører fra flere af vores gæster, at de er villige til at køre langt efter vores burgere, ligesom vi får rigtig mange henvendelser på, om der ikke snart kommer en Carl’s Jr. til lige netop deres by, uddyber Michael Hald.
140 nye medarbejdere
Når de fire nye restauranter slår dørene op, vil det samtidig være med over hundrede nye medarbejdere. Carl’s Jr. søger nemlig i omegnen af 140 nye medarbejdere – alt fra restaurantchefer til deltidsansatte, der fremover skal tage imod bestillinger, grille burgere og servere maden for restauranternes gæster.
For at sikre den mest autentiske oplevelse skal det nye personale, under oplæring i en af de 12 nuværende restauranter. Alt skal nemlig være perfekt og klar til den store åbning.
- Vi glæder os til at byde velkommen til nye, dygtige kolleger, som brænder for at give gæsterne den gode service og kvalitet, som Carl’s Jr. er kendt for. For at kunne være klar til åbningerne er vi allerede i fuld gang med at rekruttere nye medarbejdere. Der er dog stadig masser af muligheder for at kunne nå at være med, siger Charlotte Holm, der er HR-chef for Salling og Franchise i Dansk Supermarked Group.
Om Carl’s Jr.
Carl’s Jr. kendt for sine autentiske amerikanske burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. En anden stor favorit – de sprøde Chicken Tenders, tilberedes af ferske stykker kvalitets kyllingebryst, der paneres og tilberedes i restauranten. Derudover er Carl’s Jr. berømte for de lækre milkshakes, rørt af kugler på en base af vaniljeis.
Serviceniveauet i Carl’s Jr. er højt og konceptet differentierer sig fra konkurrenterne på mange væsentlige områder. Blandt andet tilberedes maden først i det øjeblik gæsten bestiller og serveres efterfølgende ved bordet. Derudover er der gratis ”refill” på sodavand.
Carl’s Jr. og søsterbrandet Hardee’s har mere end 3900 restauranter på verdensplan, heraf 12 i Danmark: Næstved, Hundige, Rødovre, Odense, Sønderborg, Kolding, Vejle, Aalborg, Aarhus, Tilst, Viborg, Holstebro. Hertil kommer de fire nye inden længe.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
tjæpt rykker ind, hvor Express siger farvel17.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter godt et år med Express på Blegdamsvej i København raffineres konceptet, som fra april vil ændre navn og blive kendt som tjæpt. Den karakteristiske lyserøde farve forbliver, men butikken får en markant opgradering med større udvalg af convenience og et fokus på at gøre indkøbet endnu nemmere end sin forgænger.
Netto, Bilka og føtex klar præsenterer nyt og innovativt kødprodukt med flere fordele10.1.2025 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Et alternativ til det velkendte og populære hakkede oksekød er fra næste uge at finde i Salling Groups butikker. En smagfuld fusion af hakket oksekød og kyllingekød er resultatet af grundig produktinnovation, som tilsammen giver et produkt, der fås for første gang i Danmark fra uge tre.
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager over en million kroner for Tinka-nissehuer20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden november har kunderne kunne købe Tinka-nissehuer i Bilka, BR og føtex. Huerne har i år været så populære, at Salling Group har overrakt en check på 1.250.000 kroner på vegne af kunderne til Julemærkehjemmene.
føtex og Bilka indgår historisk partnerskab med Tjele Gods: Vil sætte ekstra skub i økologien13.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Økologiske varer fra Tjele Gods kommer fremover til at pryde hylderne i alle føtex og Bilka butikker. Tjele Gods er ved at skabe Danmarks førende økologiske landbrug, og samarbejdet passer derfor perfekt til føtex og Bilkas ambitioner om at udvide det økologiske varesortiment
Netto og Bilka vinder fornemme vegetariske priser27.11.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Bilka løber med førstepladsen i ‘Bedst-i-pris', når det handler om plantebaserede varer, mens Netto vinder ‘Årets plantebaserede discountsupermarked’. Kåringer, som Dansk Vegetarisk Forening står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum