Peugeot Danmark

Team Peugeot Total er klar til Dakar Rally

Del
Med mindre end en uge til, at starten på det episke Dakar Rally sættes i gang, har Team PeugeotTotal færdiggjort de sidste vigtige test af 2008 DKR i Marokko. Fra Stéphane Peterhansel, som har vundet Dakar ikke mindre end 11 gange, lyder en klar dom: Han har aldrig kørt en hurtigere bil.

Målet med den seneste test, som blev gennemført i det østlige Marokko, har været at vurdere både performance og holdbarhed med alle tre teams: Stéphane Peterhansel/Jean-Paul Cottret, Carlos Sainz/Lucas Cruz og Cyril Depres/Gilles Picard.

Et af de værste uvejr i mange år i Marokko gjorde vejene til Erfoud, hvor testen blev gennemført, ufremkommelige og dermed blev testen meget virkelighedstro. Der var hindringer som klippesten, klitter, dybe grusspor mm. Med disse erfaringer i rygsækken er de tre teams nu så velforberedte som overhovedet muligt til en af de største udfordringer i motorsport.

"Jeg har været dette sted cirka 15 gange i min karriere og jeg har aldrig kørt så stærkt. Især måden undervognen arbejder på i 2008 DKR er fantastisk", fortæller Peterhansel. "Det er utroligt, hvor meget greb der er kun med to-hjulstræk, selv over klitterne. Der er ingen tvivl, om at bilen er hurtig, selvom man selvfølgelig aldrig kan vide, hvordan hurtig den er i forhold til konkurrenterne".

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Despres, som er team rookie, fortsætter: "Jeg har stadig meget at lære, men jeg følte mig med det samme hjemme i bilen. Køreteknikken er ikke så meget anderledes sammenlignet med en motorcykel, men det er meget nemmere for benene og knæene. For første gang i mange år har jeg ikke smerter efter en test. For mig handlede testen om at tilpasse min erfaring fra motorcyklen til bilen. Nogle steder kunne jeg have kørt hurtigere på motorcykel, men de fleste steder var jeg hurtigere i bilen".

Sainz, den dobbelte World Rally Champion, kørte mere end 250 km test i Marokko og havde efterfølgende stor tiltro til bilen: "œ Dette program er en helt ny udfordring. At bygge en bil til Dakar Rally er svært uanset omstændighederne, men at bygge en bil op helt fra bunden som et ny koncept er virkelig interessant - jeg tror 100 % på projektet".

"Vi har arbejdet non-stop for at få bilerne klar" , fortæller den ansvarlige for Peugeot Sport, Bruno Famin. "Vores test i Marokko er veloverstået, bilerne er på vej til Argentina og nu venter vi utålmodigt på næste step i vores eventyr. Vi er klar!"


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye