Peugeot Danmark

Sébastian Loeb og Peugeot 208 T16 Pikes Peak satte ny rekord

Del
Efter måneders forventning, har Sébastien Loeb knust Pikes Peak International Hill Climb rekorden med en imponerende tid på 8m13.878s i 208 T16 Pikes Peak. Franskmanden kørte de 20 km og 156 hjørner på bjerget med en gennemsnitlig hastighed på 145km/t.

Loebs tid satte den tidligere rekord på 9m46.164s, som blev sat af Rhys Millen sidste år, grundigt til vægs. "For mig har dette været årets race", sagde Sébastian Loeb, da han nåede målstregen, som lå i en højde på 4.300 i Rocky Mountains. "I starten af løbet følte jeg et vist pres, for jeg vidste, hvor meget arbejde og hvor store investeringer både Peugeot og alle partnerne havde lagt i dette projekt - og nu var det op til mig at performe."

Loeb startede som den første i Unlimited klassen og slap de 875 hestekræfter løs om morgenen efter, at alle motorcyklerne var passeret. Der var dog en del forsinkelse, hvilket gav bekymring i teamet, da vejret ofte spiller en afgørende rolle pga. højden. "Da jeg ventede på take-off ved startlinjen, kunne jeg se mørke skyer lukke sig omkring bjergets top", fortæller Loeb, "Jeg tænkte, at hvis vi ikke snart kom af sted, ville det blive virkelig vanskeligt."

Men Loeb fyrede sin 208 T16 Pikes Peak af sted som en raket gennem skyerne i en tid, som var hurtigere end Peugeot Sports computer troede var muligt. Den ideelle teoretiske tid, som var beregnet ud fra Loebs tests op ad Colorado bjerget, var 8m15 s - en tid, som den 9 dobbelte rally verdensmester barberede hele 2 sekunder af.

"Jeg er virkelig lykkelig over, at løbet endte så godt", fortæller Loeb. "Jeg havde ikke forventet at gøre det bedre end 8m15s, så at gennemføre på 8m13s var fantastisk. Før starten var jeg ikke helt sikker på, om jeg skulle køre den helt ud til grænsen eller om jeg blot skulle holde et komfortabelt tempo for at nå sejren. Til sidst besluttede jeg mig for at presse den helt til grænsen."

Resultatet er spektakulært og Sébastian Loeb tilhører nu en særlig gruppe af Pikes Peak vindere. Det er netop 25 år siden, at Ari Vatanen slog Pikes Peak rekorden for Peugeot med 405 T16 Pikes Peak med tiden 10m47.220 s på grusvej.

Sidste års vinder, Rhys Millen, kom ind på andenpladsen i sin Hyundai RMR PM580-T, 49 sekunder efter Sébastian Loeb."Man kan roligt sige, at vi gik efter andenpladsen", fortæller Millen. "Jeg vidste, at jeg ikke kunne slå Sébastians tid, så jeg besluttede mig for ikke at løbe nogen risiko. Man må give Loeb og Peugeot Sport: De var¨uovervindelige! Den tid de satte, var simpelthen utrolig. Hvornår bliver den slået? Måske aldrig"¦"¦"



Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye