
Premiere på ny Peugeot 308 til Åbent Hus den 27.-28. august i hele Danmark

Peugeot 308 er en velsmagende cocktail, bestående af lige dele komfort, funktionalitet, design og miljøbevidsthed - og som prikken over i´et: Et godt stænk køreglæde.
Resultatet er en bil, der med sit høje sikkerhedsniveau og velafstemte køreegenskaber tiltrækker en kvalitetsbevidst kundegruppe, som sætter pris på praktisk rummelighed uden at ville give køb på et stilbevidst design.
Fornyet styrke til en stærk topsælger
Peugeot 308 er allerede en topsælger i Peugeot-familien, men indtager nu det danske marked med fornyet styrke og nye kvaliteter.
Designmæssigt er den karakteriseret af nye elegante linjer, som giver 308 et harmonisk udtryk. Fronten fremstår mere let med en redesignet kølerhjelm, der fortsætter ned i en "flydende" kølergrill med et mindre luftindtag, som er omkranset af et krombånd.
Kabinen er designet til at skabe en oplevelse af rummelighed og lys. Stilen slås an med et stilrent instrumentbord i kvalitetsmaterialer, og overalt er der lagt vægt på finish og komfort.
Den nye Peugeot 308 følger i fodsporene på 508 og introduceres med e-HDi MicroHybrid. Peugeots microhybrid-teknologi er et avanceret Stop&Start-system, som betyder 15 % reduktion af brændstofforbruget ved bykørsel, 5g/km reduktion i CO2 -emission og en hurtig genstart (400 milisekunder).
Alle 308-versioner er desuden optimerede for at opnå miljømæssig effektivitet på alle niveauer, hvilket bl.a. har resulteret i en vægtreduktion på 25 kg i gennemsnit pr. bil.
Udstyrsniveauer og motorprogram
Den nye Peugeot 308 fås som 5-dørs, stationcar, SW og CC og i fire forskellige udstyrsniveauer afhængigt af model:
Access: 15" stålfælge, 6 airbags, el-ruder for, fartpilot, tågeforlygter mm.
Active: 16" alufælge, sportskofanger, LED lys, Bluetooth, bi-zone klimaanlæg mm.
Sportium: 17" alufælge, sportslæderrat, kromdetaljer, parkeringssensor bag, mm.
GTi: 18" mørkegrå alufælge, dellædersæder med røde syninger, hækspoiler, Sound system, Sportsundervogn mm.
308 CC fås i tre udstyrsniveauer: CC, CC Sport og Griffe.
CC : 16" alufælge, sportskofanger for og bag, læderrat, alugearknop, 6 airbags mm.
CC Sport: 17" alufælge, LED forlygter, Bluetooth, parkeringsradar bag, Visi pack mm.
Griffe: 18" alufælge, fuld læderkabine, parkeringssensor hele vejen rundt, Airwave system,Windstop, mm.
Motorprogrammet spænder vidt fra tre benzinmotorer: 1.6 VTi 120 hk, 1.6 THP 156 hk og 1.6 THP 200 hk til tre dieselmotorer: 1.6 HDi 92 hk, 1.6 e-HDi 112 hk (med enten 6 trins manuel eller ESG gearkasse) og 2.0 HDi 150hk.
Peugeot-forhandlerne glæder sig til at præsentere det nye medlem af Peugeot-familien og står klar med kompetent rådgivning og ikke mindst mulighed for at prøvekøre både den nye 308 og resten af modelprogrammet.
Man kan allerede nu tilmelde sig Åbent Hus på www.peugeot.dk/premiere , og hvis man printer kvitteringen ud og tager den med ned til sin lokale forhandler, deltager man i lodtrækningen om en miniferie med Fri Ferie.
Nøgleord
Billeder
Information om Peugeot Danmark
Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse
Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.
Løven brøler endnu højere25.2.2021 15:32:09 CET | Pressemeddelelse
Verdens ældste aktive bilmærke styrker sin karakter og visuelle identitet med et nyt logo. Der bliver vendt en ny side i PEUGEOTs historie.
Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.
PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.
Regeringens udspil på nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler8.10.2020 08:29:07 CEST | Pressemeddelelse
Beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler, der af flere brancheorganisationer ellers anses for at være en vigtig trædesten frem mod transport baseret på ren el. Ifølge Peugeot Danmarks direktør sætter udspillet en kæp i hjulet på den grønne omstilling.