Peugeot Danmark

Peugeot viser to nyskabende Danmarkspremierer på Biler for Alle i Herning

Del
Løveflokken står stærkere end nogensinde, og det kommer til udtryk, når Peugeot viser sit brede modelprogram på Biler for Alle i Herning. Udover at opleve lige fra den elegante businessbil, 508, og den brændstoføkonomiske familiebil, 308, til den rappe 107 og den fleksible 5008, er der også mulighed for at se Peugeots Le Mans-racer, 908,som har ført til sejren: Konstruktørernes VM i ILMC.

Der er særlig spot på to helt nye Peugeot-modeller, som nu vises for første gang på dansk jord: Den eksklusive offroad-inspirerede 508 RXH og verdens første dieselhybrid, 3008 HYbrid4.

Når dørene slås op til den store biludstilling Biler for Alle i Herning, der som noget nyt forløber over to weekender: 21.-23. oktober og 28.-30. oktober, er der ikke blot mulighed for at se Peugeots mange modeller, men også for at prøvekøre: 107, 207, 308, 508, 308 og 5008.

Peugeots sælgere står parat med kompetent vejledning, og der vil være mulighed for at vinde forskellige præmier. Fri Ferie udlodder sammen med Peugeot en skiferie for hele familien, og som ekstra bonus får man stillet en Peugeot til rådighed i en uge. Konkurrencen ses på: http://skiferie.dk/peugeot .

Danmarkspremiere på innovativ teknologi: 508 RXH og 3008 HYbrid4

Peugeot kan præsentere hele to Danmarkspremierer på sin stand: 508 RXH og 3008 HYbrid4.

Med 508 RXH og 3008 HYbrid4 understreger Peugeot sin evne til konstant at forny sig, og begge modeller er udtryk for ønsket om at kombinere teknologisk innovation med køreglæde.

508 RXH er en brændstofbesparende dieselhybrid med offroad karakter. Nøgleordene er kvalitet, fokus på detaljen og elegance, og hermed bygger RXH videre på den succes, som 508 allerede har opnået.
Designet er potent med et højere karosseri og LED lysene, der er formet som tre lodrette løveklør giver fronten et næsten aggressivt udseende.

508 RXH er udstyret med Peugeots nye hybrid-drivlinje, der har verdenspremiere i 3008 HYbrid4, som også vises på Biler for Alle. Det betyder, at der under motorhjelmen ligger en 2.0 liters dieselmotor med 163 hk og trækker på forhjulene, mens bagakslen er udstyret med en elmotor, der yder 37 hk. Denne teknologi giver 508 RXH og 3008 HYbrid4 200 hk, mulighed for firehjulstræk og et brændstofforbrug på henholdsvis 23,8 og 26,3 km/l samt nul CO2-emission ved ren el-kørsel i byen.

Både 3008 HYbrid4 og 508 RXH kommer til Danmark i løbet af første halvår 2012, men kan såledessom noget helt unikt allerede nu opleves på Biler for Alle.


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye