
PEUGEOT 208 er den mest solgte model i DK

Peugeot har opnået at få tildelt den prestigefyldte pris "Car of the Year" to gange på blot fire år og i Danmark er det blevet til ikke mindre end to titler på et halvt år: Årets Bil 2017 med 3008 og Årets Varebil 2017 med Expert.
Der hersker ingen tvivl om, at disse priser er en værdifuld blåstempling af mærket og den kvalitetsrejse, som er gennemført, hvilket også sætter sit aftryk hos kunderne. Peugeot.dk oplevede i 2016 et rekordhøjt antal besøgende og netop 3008 var den mest søgte model på hjemmesiden.
Højdespringer i AutoIndex 2017
Da Gilles Vidal tiltrådte som chefdesigner for Peugeot i 2010, intensiverede han mærkets kvalitetsrejse og bl.a. 308 og 3008 er resultater heraf. Arbejdet med nytænkning og fokus på kvalitet i alle bilens aspekter kan ikke blot aflæses på salgstallene, men kommer også til udtryk i årets udgave af AutoIndex, hvor danske bilejere bliver spurgt ind til deres bilkøb og ikke mindst valg af deres fremtidige bil. I kategorien "Dream index - Next car" er Peugeot det mærke, som oplever den største fremgang og er således højdespringer i kategorien med en stigning på hele 26 %.
"Peugeot har i de senere år markeret sig positivt ved bl.a. at blive 'Car of the Year 2014' med Peugeot 308 og 'Car of the Year 2017' samt 'Årets bil i Danmark 2017' med Peugeot 3008. Disse biler har markeret et vendepunkt for det franske mærke, der på den måde har opnået et højt niveau, som mærket i lang tid har været langt fra. På længere sigt kan man derfor let forestille sig, at Peugeot vil kravle op ad ranglisten, når mærket skal vurderes af forbrugerne. Men det kræver naturligvis at både forhandlere og værksteder følger den forbedringstakt, som fabrikken har slået an."
Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør, FDM-Motor.
Netop Peugeot-værkstederne er vurderet meget positivt af bilejerne i AutoIndex, hvor de i flere år har ligget blandt de fem bedst vurderede bilmærker. En vigtig faktor i denne bedømmelse er "Fixed Right First Time", hvor Peugeot med 94 % indtager en delt andenplads.
*De Danske Bilimportører pr. 11.07.2017
Nøgleord
Billeder
Information om Peugeot Danmark
Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse
Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.
Løven brøler endnu højere25.2.2021 15:32:09 CET | Pressemeddelelse
Verdens ældste aktive bilmærke styrker sin karakter og visuelle identitet med et nyt logo. Der bliver vendt en ny side i PEUGEOTs historie.
Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.
PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.
Regeringens udspil på nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler8.10.2020 08:29:07 CEST | Pressemeddelelse
Beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler, der af flere brancheorganisationer ellers anses for at være en vigtig trædesten frem mod transport baseret på ren el. Ifølge Peugeot Danmarks direktør sætter udspillet en kæp i hjulet på den grønne omstilling.