Peugeot Danmark

Peugeot Danmark tager afstand fra brug af ikke-originale reservedele ved skadesreparationer

Del
Hans Bruun fra AutoBranchens VidenCenter sætter i Motor-magasinet fokus på en problematik, der i høj grad vedrører de danske bilisters sikkerhed: Forsikringsselskaber pålægger i stigende omfang værkstederne at anvende alternative dele ved reparation af skader. Hos Peugeot Danmark hilses debatten velkommen: "Uoriginale/alternative dele har vi ikke bevis for er crashtestet, og derfor har vi og i sidste ende kunderne ingen garanti for, at de lever op til samme sikkerhedsstandard som originale", forklarer Kjeld Seidler, teknik- og garantichef hos Peugeot Danmark.

Problematikken går ud på, at der er en stigende tendens til, at danske forsikringsselskaber pålægger værkstederne at anvende alternative dele ved reparation af skader. Dette sker på trods af, at værkstederne samtidig, ifølge deres aftale med forsikringsselskaberne, er forpligtet til at følge producentens reparationsanvisninger, både når det gælder metode, værktøj og kvaliteten af reservedele.

At værkstederne skal følge fabrikkens anvisninger bakker Peugeot Danmark naturligvis 100% op om, men kvaliteten af alternative reservedele er det springende punkt, idet der savnes dokumentation for, at den er på samme niveau som originale dele: "Vi har endnu ikke set alternative dele, hvor de forskellige kvalitetspunkter er dokumenteret" , fortæller konsulent hos AutoBranchens VidenCenter, Hans Bruun, til Motor-magasinet.

Ser forsikringsselskaberne stort på sikkerheden?

Hos Peugeot Danmark er teknik- og garantichef, Kjeld Seidler, ikke i tvivl om, at der er et altoverskyggende sikkerhedsaspekt. "I min optik virker det som om, at forsikringsselskaberne ser stort på sikkerheden eller med andre ord - deres holdning til kundernes sikkerhed overrasker os. Kunden køber som udgangspunkt en bil med udelukkende originale reservedele, som er testet. Hvis forsikringsselskabet holder fast i, at en skade skal udbedres med alternative dele, risikerer kunden at være dårligere stillet efter en skade".

En kopi har ikke nødvendigvis samme egenskaber som den originale reservedel, og eftersom kopierne ikke crashtestes, er det umuligt at vide, hvordan eksempelvis deformationsevnen fungerer i tilfælde af uheld.

"Vi ved med sikkerhed, at de originale dele er crashtestet og det har stor betydning for kundens sikkerhed i forbindelse med et trafikuheld og ikke mindst den passive sikkerhed", understreger Kjeld Seidler og forklarer: "Den passive sikkerhed tilgodeser de bløde trafikanter og derfor er det afgørende, at bilens deformationsevne ikke forringes".

Hos de autoriserede Peugeot-værksteder er der en klar holdning, hvis et forsikringsselskab beder om, at der anvendes uoriginale dele: "Vi vil til hver en tid bede forsikringsselskabet dokumentere kvaliteten af de pågældende reservedele for at sikre os, at de lever op til samme sikkerhedsstandard som de originale Peugeot-reservedele. Kan dette ikke dokumenteres, beder vi forsikringsselskabet overtage det fulde ansvar. Vi vil ikke være med til sætte vores kunders sikkerhed på spil - holder de fast, så er vi i vores optik moralsk ansvarlig for at informere kunderne", siger Kjeld Seidler.


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye