Peugeot Danmark

Peugeot 908 afslutter sæsonen med dobbeltsejr i Kina og samlet sejr i Intercontinental Le Mans Cup

Del
Peugeot har netop afsluttet Intercontinental Le Mans Cup (ILMC) 2011 med stil. Ud af sæsonens syv løb blev seks vundet, hvoraf man i de fire løb både satte sig på første- og andenpladsen. Anthony Davidson og Sébastian Boudais førte Peugeot 908 til sejr i et tæt løb, hvor bilen endnu engang viste en kombination af performance, driftsikkerhed og udholdenhed. Første- og andenpladsen i Zhuhai i Kina runder sæsonen af efter et succesfuldt år for Peugeot som vinder af ILMC- titlen for anden gang i træk.

Succesfuld strategi sikrer sejren

Peugeot valgte pga. varmen og baneforholdene at ændre strategi undervejs i løbet, hvilket var nøglen til sejr. Sébastian Bourdais kørte tre stints i træk, hvoraf de to var på samme dæk. Det gjorde det muligt at trække af sted fra Audi'erne, som ellers var meget hurtige. Både Sébastian Bourdais og Anthony Davidsen i 908 no. 7 samt Stéphane Sarrazin og Franck Montagny i 908 no. 8 kørte et sikkert løb, hvor det gradvist lykkedes at forøge forspringet til konkurrenterne og komme først over målstregen.

"Jeg fik en god start, men blev fanget i den tætte trafik, hvilket de andre biler fik fordel af. Derfor besluttede vi os succesfuldt for at ændre taktik. Løbet opsummerer meget godt løbene fra dette års sæson, hvor vi har ligget meget tæt med de andre i starten, for herefter under løbet gradvist at øge afstanden og føringen. At slutte på både første- og andenpladsen er en fantastisk afslutning på sæsonen. Hele holdet har været meget stærkt hele året og alle kørerne har kørt konsekvent godt" siger Sébastian Bourdais.

"Det var et spændende løb; meget tæt og med fuld fokus på strategi. Selve bilens præstation var perfekt. Dækkene ydede ikke det optimale i begyndelsen af løbet, men det lykkedes os at undgå panik og hurtigt skifte dem ud med nye dæk, der efterfølgende fungerede perfekt. Vi er alle meget glade og tilfredse med resultatet af sæsonen for 2011. Peugeot teamet og Peugeot 908 har vist en forrygende præstation til alle løb og på alle baner" udtaler Anthony Davidson.

Resultater fra løb 7 i Zhuhai:

  1. Peugeot 908 no. 7 - S. Bourdais - A. Davidson: 249 laps - 6:01´24
  2. Peugeot 908 no.8 - S. Sarrazin - F. Montagny: + 38.651
  3. Audi R18 TDI no. 2 - M. Fassler - T. Bernhard: + 1 lap
  4. Rebellion Lola no. 12 - N. Prost - N. Jani: + 6 laps
  5. Oak Pescarolo no. 24 - J. Nicolet - O. Pla - A. Prémat: + 9 laps

Samlede resultater Intercontinental Le Mans Cup:

Konstruktører:

  1. Peugeot: 211 point
  2. Audi: 119 point

Teams:

  1. Team Peugeot Total: 113 point
  2. Audi Sport Team Joest: 85 point
  3. Rebellion Racing: 50 point
  4. Team Oreca Matmut: 47 point
  5. Oak Racing: 33 point
  6. Aston Martin Racing: 22 point

Peugeots succes i tal

7 løb

5 pole postions

6 vundne løb

4 første- og andenpladser

13 podieplacinger

7 baneomgange på hurtigst tid

2 ILMC- titler (konstruktør og team)


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye