
Peugeot 308 er kåret som ”Årets Bedste Lille Mellemklassebil”

Berlingske og BT har for tredje år i træk kåret ”Årets Bedste Biler”. Kåringen består af ni forskellige kategorier, hvor to læserdommere, journalister og fagjournalister kårer den bedste bil i hver kategori.
Peugeot 308 var titelforsvarer i den lille mellemklasse og skulle dyste mod Toyota Auris og Ford Focus. Igen i år blev kabineoplevelsen, bilens finish og komforten afgørende faktorer, der betød, at Peugeot 308 endnu en gang kunne køre titlen som ”Årets Bedste Lille Mellemklassebil” i hus.
Begge læserdommere havde 308 som vinder. ”Peugeoten var en glad bil, dejlig letkørt. Den har de funktionaliteter, jeg har brug for”, sagde læserdommer Ulla Olln til Berlingske i forbindelse med kåringen. Juryens anden læserdommer, Jørgen Pehrsson, begrundede sit valg således: ”Jeg valgte Peugeot, fordi den var kvik og fordi jeg følte, jeg havde masser af luft omkring mig”.
Peugeot 308 blev samlet set vurderet som en attraktiv pakke, der med sit i-Cockpit ikke alene har rykket standarden for kabinedesign i sin klasse, men også tilbyder en komfortabel og intuitiv køreoplevelse. Måske er blandt andet disse kvaliteter grunden til salget i år er steget med 92 %*, hvilket betyder, at flere end 4.700 danskere har valgt at sætte sig bag rattet af 308. Ud over titlen som ”Årets Bedste Lille Mellemklassebil”, har 308 således også en førsteplads på salgslisten, hvor den år til dato er den mest solgte model i sin klasse.
*Kilde: De Danske Bilimportører pr. 5. nov. 2015. Stigningen skal ses i forhold til samme periode sidste år.
Billeder
Information om Peugeot Danmark
Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse
Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.
Løven brøler endnu højere25.2.2021 15:32:09 CET | Pressemeddelelse
Verdens ældste aktive bilmærke styrker sin karakter og visuelle identitet med et nyt logo. Der bliver vendt en ny side i PEUGEOTs historie.
Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.
PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.
Regeringens udspil på nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler8.10.2020 08:29:07 CEST | Pressemeddelelse
Beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler, der af flere brancheorganisationer ellers anses for at være en vigtig trædesten frem mod transport baseret på ren el. Ifølge Peugeot Danmarks direktør sætter udspillet en kæp i hjulet på den grønne omstilling.