Peugeot Danmark

Peugeot 208 T16 PIKES PEAK hvæsser klør med 875 hk

Del
Peugeot sport har ikke lagt fingrene i mellem under udviklingen af 208 T16 Pikes Peak. Når Sébastian Loeb sætter sig bag rattet i forsøget på at blive "King of The Peak" til Pikes Peak Hill Climb 2013, er det med 875 aggressive hestekræfter i en bil, der kun vejer 875 kg - et vægt/effektforhold på imponerende 1 kg/hk.

Pikes Peak Hill Climb er det eneste motorløb i verden, hvor kun fantasien sætter grænser og ingeniørerne kan slippe deres indre fartmonster løs. Alene klassebetegnelsen "Unlimited" er nok til at få enhver designers øjne til at funkle. "Din fantasi er det eneste, som begrænser dig, når du skal udvikle en bil til Pikes Peak" , smiler Jean-Christophe Pallier, som er den ingeniør i Peugeot Sport teamet, der har haft ansvaret for 208 T16 Pikes Peak-projektet. "At designe denne bil har været en fantastisk givende oplevelse - også selvom vi var begrænset af tidsfaktoren"¦"

Den største udfordring har ifølge direktør for Peugeot Sport, Bruno Famin, været at hive maksimal effekt ud af motoren i den tynde luft. Normalt mister en motor 1 % af sin ydeevne for hver 100 meter, man stiger og dette spiller en stor rolle i et motorløb som Pikes Peak, der har start ved 2,865 meters højde og slutter ved 4,301 meters højde. Visse motorer har allerede mistet 30 % af deres ydeevne, når de har nået startlinjen.

Peugeot Sports svar på denne udfordring er en videreudvikling af den bi-turbo V6, som blev udviklet til endurance racing. Med 875 heste under motorhjelmen har 208 T16 Pikes Peak mere power end en Formel 1 racer og kombineret med en vægt på kun 875 kg er resultatet et magisk vægt/effektforhold på 1:1.

208 T16 Pikes Peak deler flere gener med Le Mans vinderen 908: Gearkasse, bremser, aerodynamiske features som luft-indtag og den imponerende to-meter brede hækspoiler, som oprindeligt blev brugt på den første generation af 908 HDi FAP.

Ligesom på 908 er der arbejdet minutiøst med aerodynamikken. "Vi mener, at en effektiv aerodynamik kan give os en konkurrencemæssig fordel i forhold til vores konkurrenter" , fortæller Jean-Christophe Pallier. "Hastighederne går fra 50 - 240 km/t og aerodynamikken spiller en nøglerolle fra 100 km/t." Hækspoileren og front-spoileren er ikke alene spektakulære, men de er også ekstremt effektive og herudover sørger det særlige design af bilens undervogn for mere end halvdelen af bilens downforce.

Sidst, men ikke mindst er Peugeot 208 T16 Pikes Peak udstyret med skræddersyede Michelin dæk, som giver de firehjulstrukne hjul et uvurderligt vejgreb.

Der er 156 sving imellem rallyhistoriens mest succesfulde kører og bjergtinden i Colorado, men når Sébastian Loeb sætter sig bag rattet af 208 T16 Pikes Peak, er det én af de mest potente specialfremstillede motorsportsbiler nogensinde, som skal føre ham til tronen som "King of The Peak".


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye