Peugeot Danmark

Ny Peugeot 308 med interaktiv bil-deko

Del
Peugeot har først premiere på sin nye 308 den sidste weekend i august, men kan man ikke vente, er det allerede nu muligt at se de første eksemplarer hos Peugeot-forhandlerne rundt om i landet. Og skulle man støde på en ny 308 på parkeringspladsen ved det lokale supermarked eller andre steder, kan man hurtigt få information om bilen. Peugeot-forhandlerne har nemlig udstyret deres 308´ere med en interaktiv bil-deko - en såkaldt QR kode, som kan aflæses med en smartphone.

En QR kode er en form for todimensionel stregkode, hvis forkortelse står for "quick response" - dvs. hurtigt svar. Og det er netop hvad man får, hvis man scanner koden på Peugeot 308 med sin smartphone. Den giver adgang til et 308-minisite, hvor der er information om pris, specifikationer osv., og forhandlernes 308´ere fungerer således som et kørende informationsdisplay, der til hver en tid kan give interesserede svar på essentielle spørgsmål som priser og udstyr.

Den nye 308 har fået et drys af Peugeots nye designfilosofi, og nøgleordet er elegance. Designet er kendetegnet af en ny front med en redesignet kølerhjelm, der fortsætter ned i en elegant og "flydende" kølergrill, som er omkranset af et krombånd.

Under kølerhjelmen findes bl.a. ny teknologi som e-HDi MicroHybrid, der er Peugeots nyeste generation af Stop&Start teknologi. 308 med e-HDi MicroHybrid kan præstere et brændstofforbrug på 26,3 km/l og en CO2 -udledning på blot 98 g/km.

Den nye 308 fås som hatchback, stationcar, SW med panoramglastag og CC, og fraprisen starter ved 209.990 kr.


Nøgleord

Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye