
Den nye Peugeot 308 er ”Car of the Year” 2014

30 nye modeller fra amerikanske, koreanske, europæiske og japanske bilproducenter har kæmpet for at kunne smykke sig med den ærefulde pris. Dette stærke felt blev i december kogt ned til 7 finalister og ved åbningen den 84. udgave af Genève Motor Show blev årets vinder afsløret: Den nye Peugeot 308 fik 307 points og vandt således overbevisende over BMWi3, der fik 223 points og Tesla S, som fik en tredjeplads med 216 points.
Det danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen fra FDM-Motor, havde også 308 blandt sine favoritter: ”308 er et rigtigt godt valg set med danske øjne. Bilen er relevant for Danmark, idet den byder på god brugsværdi kombineret med lækkert design og avanceret teknik – alt sammen til en god pris, der passer de danske bilkøbere”.
Den nye 308 er den 4. Peugeot-model, som vinder ”Car of the Year”-titlen – i 2002 vandt 307, i 1988 vandt 405 og i 1969 vandt den ikoniske 504.
”Car of the Year”-titlen repræsenterer den mest prestigefyldte anerkendelse af den nye 308, som med sin elegance, dynamik, kvalitet og den innovation, der bl.a. ligger bag den nye platform og i-Cockpit, repræsenterer Peugeots kerneværdier.
Med mere end 55.000 solgte enheder siden lanceringen, lever 308 allerede op til forventningerne og bidrager i høj grad til mærkets move up-market strategi, eftersom 48 % er versioner med højeste udstyrsniveau. 308-familien bliver til foråret udvidet med en elegant og sporty SW-version.
Direktør for Automobiles Peugeot, Maxime Picat, modtog prisen af juryformand, Hakan Matson, og udtrykte ved lejligheden stor stolthed over anerkendelsen: ”Da vi præsenterede den nye 308, var det med den overbevisning, at vi havde opnået et kvantespring, både når det gælder koncept, teknologi og kvalitet – et kvantespring, som ville bringe 308 blandt de bedste i segmentet. Den prestigefyldte ”Car of the Year” pris, som jeg netop har modtaget, er den mest værdifulde bekræftelse af dette”.
Nøgleord
Billeder
Information om Peugeot Danmark
Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark
PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse
Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.
Løven brøler endnu højere25.2.2021 15:32:09 CET | Pressemeddelelse
Verdens ældste aktive bilmærke styrker sin karakter og visuelle identitet med et nyt logo. Der bliver vendt en ny side i PEUGEOTs historie.
Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.
PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.
Regeringens udspil på nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler8.10.2020 08:29:07 CEST | Pressemeddelelse
Beregningsmodellen bag det nye regeringsudspil til nye bilafgifter straffer plug-in-hybridbiler, der af flere brancheorganisationer ellers anses for at være en vigtig trædesten frem mod transport baseret på ren el. Ifølge Peugeot Danmarks direktør sætter udspillet en kæp i hjulet på den grønne omstilling.