Peugeot Danmark

Danmarkspremiere på Peugeot 2008 den 8.-9. juni

Del
Peugeot vil erobre hele verden med 2008 Crossover og starter med Danmark i weekenden den 8.-9., hvor der er premiere hos alle Peugeot-forhandlere. 2008 Crossover er en banebrydende bil, der forener køreegenskaberne fra en hatchback med styrken og ikke mindst rummeligheden fra en SUV. Med sin kompakte størrelse, høje førerposition og det lave brændstofforbrug er Peugeot 2008 den perfekte partner til både receptioner i storbyen og weekendture på landet. Introprisen starter ved 174.990 kr. for en 2008 Access 1.2 VTi 82 hk.

En moderne Crossover for alle

2008 er skabt med udgangspunkt i Peugeots DNA, som kombinerer et elegant og atletisk design med Peugeots anerkendte køreegenskaber, og hertil er der tilsat et stænk SUV, der giver den de særlige crossover-karakteristika. Med en længde på 4,16 m og en bagagerumsvolumen på optil 1.194 liter rammer 2008 spot-on på en målgruppe, der har behov for rummelighed, men som samtidig ønsker en kompakt bil, der er let at parkere og manøvrere rundt i byens mylder. En særlig SUV-egenskab er den lidt højere siddeposition, som både giver et godt overblik over trafikken og en lettere ind- og udstigning.

Overbevisende køreegenskaber

Peugeots know-how, når det gælder opsætning og finjustering af undervogn og vejgreb, er til fulde udnyttet i 2008, der er karakteriseret af en velafbalanceret kombination af komfort, stabilitet og dynamik. Herudover er 2008 udstyret med seneste generation af højteknologiske motorer og vil som den første af Peugeots modeller kunne fås med Stop&Start på både diesel- og benzinversioner. Stop&Start-teknologien giver et lavere brændstofforbrug og tilsvarende lavere CO2-udledning, uden at give køb på køreglæden.

Motorprogrammet består fra introduktionen af:

- 1.2 VTi 82 hk, brændstofforbrug EU norm: 20,4 km/l - CO2-udledning: 114 g/km

- 1,4 HDi 68 hk, brændstofforbrug EU norm: 25 km/l - CO2-udledning: 104 g/km

- 1.6 e-HDi 92 hk, brændstofforbrug EU norm: 25 km/l - CO2-udledning: 103 g/km

- 1.6 e-HDi 92 hk ESG gear, brændstofforbrug EU norm: 26,3 km/l - CO2-udledning: 98 g/km

- 1.6 e-HDi 114 hk, brændstofforbrug EU norm: 25 km/l - CO2-udledning: 105 g/km

Senere på året vil det blive udbygget med benzinmotorer med Stop&Start-teknologi.


Udstyrsniveauer og innovative optioner

Alle udgaver af 2008 Crossover er udstyret med ESP som standard. ESP-systemet omfatter antispin, stabilitetskontrol, emergency braking assistance og elektronisk bremsekraftfordeling. Passagererne er desuden beskyttet af seks airbags: To front-, to side-og to gardinairbags. Sideairbaggen er integreret i ryggen af forsæderne, hvilket betyder, at de forreste passagerer er beskyttede uanset, hvordan deres sæder er indstillet.

2008 fås i tre udstyrsniveauer:

Access , som bl.a. omfatter: 2 Isofix beslag på bagsædet, integreret nakkestøtter bag, splitbagsæde, "cockpit" parkeringsbremse, indfarvede dørgreb udvendigt, elektrisk betjente sidespejle med varme, højde- og dybdejusterbart rat.

Active , der bl.a. omfatter: Aircondition, afkølet handskerum, tågeforlygter, læderrat, tagbøjler i aluminium, fartpilot og fartbegrænser, elruder for, LED kørelys, touch screen med Bluetooth mm.

Allure , der bl.a. omfatter: Parkeringssensor, bi-zoneklimaanlæg, kromdetaljer, statiske drejelygter, el betjente sideruder for og bag, 16" alufælge, højdejusterbare sportsforsæder, elektrisk sammenklappelige sidespejle.

2008 kan som option fås med Grip Control, som er en særlig udbygning af ESP-systemet. Grip Control sikrer, at føreren har kontrollen uanset, hvilket underlag bilen kører på og sørger således for optimalt vejgreb hele tiden. Systemet betjenes via en drejeknap i midterkonsollen, hvor der kan vælges mellem fem forskellige køremåder: Standard, Snow mode, All terrain mode, Sand mode og ESP off-mode. Prisen inkl. M+S dæk og 16" alufælge er 4.000 kr. og 7.000 kr. for 17" alufælge.

En anden option er City Park, som er en intelligent parkeringsassistent, der kan finde plads, hvor mange normalt ville give op. Prisen inkl. parkeringssensor for og tågelygter er 12.000 kr.

Man kan læse mere om Peugeot 2008, dens udstyr og priser på www.peugeot.dk. Men endnu bedre er det at opleve den ved Danmarkspremieren den 8.-9. juni fra kl. 11-16, hvor alle Peugeot forhandlerne har rullet den røde løber ud og glæder sig til at vise den nye løve frem. Hvis man tilmelder sig inden arrangement på www.peugeot.dk , får man en handy køletaske, som passer perfekt til sommerens udflugter.


Billeder

Information om Peugeot Danmark

Peugeot Danmark
Peugeot Danmark
K.W. Bruun Import A/S, Hovedvejen 1
2600 Glostrup

http://www.peugeot.dk/

Følg pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Peugeot Danmark

PEUGEOT 208 OG 2008 VINDER DERES RESPEKTIVE KATEGORIER I WOMEN´S WORLD CAR OF THE YEAR1.3.2021 15:02:10 CET | Pressemeddelelse

Juryen bag Women´s World Car of the Year har netop afsløret vinderne af ni forskellige kategorier. De ni vindere repræsenterer det ypperste i hver deres kategori, når det kommer til sikkerhed, komfort, teknologi og værdi for pengene. PEUGEOT kan glæder sig over hele to titler: PEUGEOT 208 vandt bedste bybil, mens PEUGEOT 2008 har vundet titlen som bedste urbane SUV. Det er 11. gang, at WWCOTY kårer de bedste biler, og juryen bag består af 50 motorjournalister fra 38 lande og hele fem forskellige kontinenter. Det er den eneste jury i bilverdenen, som udelukkende består af kvinder.

Kevin Magnussen og Mikkel Jensen skal køre for PEUGEOT SPORT til FIA WEC og Le Mans8.2.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

PEUGEOT’s planer om et ambitiøst comeback i endurance-racing fortsætter med at tage form. Efter at have afsløret de første tegninger af sin LMH Hypercar prototype og specifikationerne på hybrid-drivlinjen, der giver en samlet ydelse på 680 hk, har PEUGEOT Sport nu fornøjelsen af at præsentere de syv kørere, der skal kæmpe for løven i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) og Le Mans 24 Hours.

PEUGEOT 508 SW plug-in hybrid er kåret til Årets Firmabil 202116.10.2020 13:23:45 CEST | Pressemeddelelse

For første gang nogensinde har juryen bag kåringen af Årets Firmabil kåret en plug-in hybrid som vinder. PEUGEOT 508 SW Allure Pack Business plug-in hybrid vandt i en klasse, som traditionelt set har været domineret af dieselmodeller. Den kan køre 60 km på 100 % el, har en CO2-udledning på 31 g/km (WLTP standard) og en samlet systemydelse på hele 225 hk til en beskatningspris på 299.990 kr.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye