Sladder ikke populært på jobbet
Har du hørt?... Og så sagde hun også?... Så du, at han kom for sent… Sladderen blomstrer på de danske arbejdspladser. Det viser ny undersøgelse, Capacent Epinion har lavet for HK’s nyhedsmagasin. Her siger 95 procent af HK’s medlemmer, de oplever sladder på deres arbejdsplads. Langt de fleste bryder sig dog ikke om det. I hvert fald siger 76 procent, at de opfatter sladder som noget overvejende negativt.
Eksperter mener til gengæld, at sladderen er vigtig på mange måder, og man kan bruge det som en ventil for utilfredshed. Blandt andet mener antropolog Perle Møhl, der forsker i sladder, at det er lige så fundamentalt at sladre som at trække vejret.
- Når man tager som udgangspunkt at sladder er negativ, dæmoniserer man det og gør det til noget, der skal væk. Man skal se det som en kommunikationsform. Det handler om at vise interesse for hinanden. Vi går rundt som tomme robotter blandt hinanden, hvis vi ikke sladrer, siger hun.
Hun synes dog, man skal passe på med, at sladder bliver den eneste kommunikationsform på en virksomhed. For så bliver det negativt.
Virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup vil heller ikke stemple sladder som negativ.
- Sladder er sladder, men der kan være gode eller dårlige hensigter. Sladder kan være der, hvor man heler hinanden. Hvor man kan finde sin egen kerne og få lidt luft. Sladder kan være en måde at få noget ud, man ikke lige får sagt til chefen. Dem der sladrer mest med ond hensigt, er dem, der føler sig mindst hørt og mindst set, siger hun.
Heller ikke i HK sætter man djævlehorn i panden af sladderen.
- Der er altid sladder på en arbejdsplads. Det er smørelsen. Den gode sladder er faktisk med til at binde arbejdspladsen sammen. Men hvis sladderen bruges til at skade nogen med, skal man gribe fat i den, siger Svend-Erik Hermansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK.
I den kommende tid vil HK’s nyhedsmagasin sætte fokus på sladder og dens mange aspekter og komme med en masse gode råd til, hvordan du som medarbejder kan takle og bruge sladderen.
Fakta
Mange sladrer
- 53 procent af HK’s medlemmer oplever, at der i høj grad eller nogen grad er sladder på deres arbejdsplads
- 42 procent oplever, at der i mindre grad er sladder
- 4 procent siger, at der slet ikke er sladder på deres arbejdsplads
-
Det er især de unge, der oplever, at der sladres meget. Det er 62 procent af de 18-34-årige, der i høj eller nogen grad oplever, at der er sladder på din arbejdsplads.
Der er flest i Hovedstaden, der oplever sladder på arbejdspladsen (56 procent) og færrest ude på Sjælland (45 procent). -
76 procent af HK’s medlemmer opfatter sladder generelt som noget overvejende negativt. Det er både mænd og kvinder over hele landet, der har den holdning.
Kilde: Sladder på arbejdspladsen, undersøgelse Capacent Epinion har lavet for HK’s nyhedsmagasin
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum