RM Holding ApS er bedste vækstskaber i Syd- og Sønderjylland

Del
RM Holding ApS er Syd- og Sønderjyllands bedste vækstvirksomhed. Det blev afsløret, da Ernst & Young holdt regionskåring i vækstskaberkonkurrencen Entrepreneur

RM Gruppen består af moderselskaberne RM Holding af 1997 ApS og RM Group A/S samt fire datterselskaber, Rimadan A/S, Ribe Maskinfabrik A/S, RM Group China ApS, og Ripol Sp.Z.o.o. i Polen.

Virksomheden blev stiftet i 1897 som en beslagsmedje og har siden udviklet sig fra at være en traditionel maskinfabrik til at være en internationalt orienteret virksomhed, med energiforsyning, cementindustri, jernbane-industrien samt byggematerialeindustrien, som de væsentligste markedssegmenter. Tilsammen kan gruppens virksomheder levere komplette løsninger til Industrien

Ole Juul Jørgensen er fjerde generation i virksomheden. Han kom ind i virksomheden i 1990 og har siden 1995 været ejer og administrerende direktør. Ole Juul Jørgensen har med sin performance gjort stort indtryk på juryen, som blandt andet begrundede valget af ham og RM Holding af 1997 ApS således:

”Ole Juul Jørgensen har med sin energi og ambition formået at lave en turn-around på en virksomhed, som i dag er en toptunet international virksomhed, men også som en virksomhed, der har formået at sikre det lokale. De planer, der blev lagt for år tilbage er virkelig slået igennem, og forventningerne til fremtiden er tilsvarende høje. Og med mottoet ’Vi skal være bedre i morgen end vi er i dag’ er scenen for virksomhedens videre udvikling sat.”

Sidste regnskabsår realiserede Ole Juul Jørgensen og RM Holding af 1997 ApS en imponerende vækst i resultatet før skat, hvor det aktuelle resultat var godt 28 mio. kroner, og en vækst på mere end 200%.

Med i opløbet om at blive Syd- og Sønderjyllands bedste vækstvirksomhed var også Meldgaard Holding A/S, Sjølund A/S, Spirit Wholesale A/S og Union Engineering A/S.

Der deltager i alt 252 virksomheder i konkurrencen om at vinde titlen som Danmarks bedste vækstskaber ”Entrepreneur Of The Year 2008”. Dermed er antallet af deltagere steget med 46% i forhold til sidste år.

− Vi er meget stolte af, at så mange entrepreneurer deltager i konkurrencen. Det viser, at kendskabet til Entrepreneur Of The Year, som Danmarks mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, er stigende. I år møder vi hver sjette danske vækstvirksomhed på tæt hold. Det giver os en unik mulighed for at få yderligere viden om de udfordringer, som entrepreneurerne møder, siger Søren Strøm, partner i Ernst & Young og direktør for Entrepreneur Of The Year.

Der kåres vindere i regionerne København, Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland inden den samlede vinder findes ved landskåringen i Bella Center den 27. november.

Fakta om deltagelseskriterierne:

For at være med i konkurrencen skal følgende betingelser være opfyldt:

• Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år.

• Selskabet må gerne være børsnoteret.

• Virksomheden har eksisteret i mindst tre år.

• Virksomheden havde ved udgangen af det seneste regnskabsår mindst 20 ansatte og har haft vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.

• Virksomheden skal have haft minimum 15% vækst i bruttoavance eller i omsætning.

• Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat

Betingelserne gælder dog ikke for virksomheder, der dyster i specialkategorierne ved Landskåringen.

Billeder

Ole Juul Jørgensen, RM Holding ApS, vandt titlen som Syd- og Sønderjyllands bedste vækstskaber i Ernst & Young's konkurrence Entrepreneur Of The Year. Foto:Kasper Thye/Ernst & Young
Ole Juul Jørgensen, RM Holding ApS, vandt titlen som Syd- og Sønderjyllands bedste vækstskaber i Ernst & Young's konkurrence Entrepreneur Of The Year. Foto:Kasper Thye/Ernst & Young
Download

Vedhæftede filer

Information om Ernst & Young

Ernst & Young
Tagensvej
2200 København N

3587 2222http://www.ey.com/dk

Følg pressemeddelelser fra Ernst & Young

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ernst & Young

Ny stor undersøgelse fra Ernst & Young på vej: Benchmark af det kommunale vækstmiljø - Entrepreneurship i Danmark 20085.3.2009 16:50:40 CET | Pressemeddelelse

Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedgang for alvor startede i 3. kvartal 2008, er det blevet diskuteret, hvordan danske vækstvirksomheder klarer den alvorlige situation. Lige så interessant er det at se, om krisen har påvirket virksomhedernes placering på danmarkskortet, og hvad kommuner, regioner og stat kan bidrage med for at holde fast i vækstvirksomhederne, der skal udgøre et meget væsentligt bidrag til, at Danmark trækkes ud af krisen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye