Lyseslukker med glimt i øjet
Hos Ernst & Young tager man energibesparelser så alvorligt, at man kan spøge med emnet, og det er nødvendigt i et kontorbyggeri, hvor store dele af energiforbruget bestemmes af medarbejdernes adfærd.
Rent teknisk har Ernst & Young holdt sig til velafprøvede metoder som f.eks. tidsstyring af varme, ventilation, lys og kaffemaskiner. Det særlige ved Ernst & Young’s indsats er den høje grad af medarbejderinddragelse og en utrolig opfindsomhed, når det gælder om at informere på sjove og tankevækkende måder.
”Vi har lavet mange happenings for at vise, hvad det drejer sig om, f.eks. indsamlede vi 250 papirkurve og indførte én affaldsspand pr. kontor for at synliggøre papirforbruget, og servicepersonalet har i en uge gået rundt med lyse-slukker-t-shirts og slukket lys” siger Eddie Laursen, leder af Ejendomsservice i Ernst & Young, og han fortsætter:
”Det er vigtigt, at folk forstår, hvad deres adfærd betyder, og det formidler vi bedst ved at være konkrete og humoristiske. Løftede pegefingre og tørre tal er bare ikke nok”.
For FFE&M er det utrolig vigtigt, at et firma som Ernst & Young, midt i en økonomisk krisetid, sender så klart et signal om, at ressourcebesparelser er vigtige, og at det handler om sund fornuft. Som FFE&Ms formand Torben Wormslev siger:
”Som teknikere ved vi godt, at energibesparelser er fornuftige for både miljø og bundlinje, men det er noget af en blåstempling, når et firma som Ernst & Young satser så meget og så konsekvent på ressourcebesparelser”
Konkret har Ernst & Young det første år sparet 57.745 kWh strøm, 100 tømninger af dagrenovationsaffald (60 tons) og 560.000 liter vand. Samtidig har varmeforbruget været stabilt til trods for, at der er blevet 50 flere ansatte, og at køkkenet er begyndt at lave aftensmad til personale på overarbejde fire dage om ugen med 60 - 80 til spisning.
Udover inddragelsen af medarbejderne har de primære tiltag været kommunikation på nye ansattes første arbejdsdag og på afdelingsmøder, information på en ”miljøtavle” i kantinen og som nyheder på vores intranet.
Prisoverrækkelsen har fundet sted i forbindelse med ”Energi & Miljø ´09” på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, i dag tirsdag 24. februar.
Yderligere Information
Formand Torben Wormslev Tlf.: 40 50 95 20
Sekretær Dorte Nørregaard Larsen: tlf.: 40 74 30 40
Fra Ernst & Young:
Eddie Laursen: tlf: 51582550
Pressechef: Per-Henrik Goosmann: tlf: 51582929
Om Ernst & Young
Ernst & Young er et af verdens førende revisions- og rådgivningsfirmaer. Vores 130.000 ansatte verden over forenes af vores fælles værdier og et stærkt og kontinuerligt fokus på at levere ydelser af høj kvalitet. Vi gør en forskel ved at hjælpe, vores kunder, vores medarbejdere og vores omgivende samfund til at realisere deres potentiale.
For mere information se venligst www.ey.com/dk
Ernst & Young henviser til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited (EYG), et britisk ‘private company limited by guarantee’. EYG er den overordnede regulerende enhed i den globale Ernst & Young-organisation og yder ikke kunderådgivning. Disse ydelser leveres af de firmaer, som er medlem af EYG. EYG og ethvert af de firmaer, som er medlem af EYG, er en selvstændig juridisk enhed og hæfter ikke for noget andet medlems handlinger eller undladelser.
Om Foreningen For Energi & Miljø
Foreningen For Energi & Miljø har i 27 år arbejdet for at fremme energibesparelser og miljøforbedringer. Hvert år kårer foreningen en vinder af Energi & Miljøprisen, der gives for en inspirerende og kreativ indsats for energi- og ressourcebesparelser. Foreningen består af medlemmer fra byggebranchen, boligsektoren, rådgivere, leverandører, energiselskaber, kommuner og statsinstitutioner m.v. Læs mere på www.ffem.dk
Information om Ernst & Young
Følg pressemeddelelser fra Ernst & Young
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ernst & Young
Ernst & Young kårer Danmarks bedste vækstvirksomheder25.8.2009 18:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Rådgivnings- og revisionsvirksomheden Ernst & Young kårer landets bedste vækstvirksomheder I konkurrencen Entrepreneur Of The Year
Ny stor undersøgelse fra Ernst & Young på vej: Benchmark af det kommunale vækstmiljø - Entrepreneurship i Danmark 20085.3.2009 16:50:40 CET | Pressemeddelelse
Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedgang for alvor startede i 3. kvartal 2008, er det blevet diskuteret, hvordan danske vækstvirksomheder klarer den alvorlige situation. Lige så interessant er det at se, om krisen har påvirket virksomhedernes placering på danmarkskortet, og hvad kommuner, regioner og stat kan bidrage med for at holde fast i vækstvirksomhederne, der skal udgøre et meget væsentligt bidrag til, at Danmark trækkes ud af krisen.
Ernst & Young kåret til dansk mester i energibesparelser 8.1.2009 15:11:21 CET | Pressemeddelelse
Ernst & Young er sammen med medicinalvirksomheden Lundbeck blevet kåret til dansk mester i energibesparelser i den europæiske el-spare konkurrence Energy Trophy
CMC Biologics vandt vækstpris28.11.2008 14:17:21 CET | Pressemeddelelse
Ernst & Young har kåret CMC Biologics som Danmarks bedste biotech-virksomhed tæt fulgt af Action Pharma og Aquaporin.
KLAUSULERET: IT Factory bedst til vækst i Danmark27.11.2008 19:30:21 CET | Pressemeddelelse
Den københavnske it-virksomhed IT Factory kunne torsdag aften hæve trofæet som vinder af Ernst & Young’s prestigefyldte vækstskaberkonkurrence.