Forskerhold skal udvikle metoder til at evaluere åben forskning
5.1.2018 09:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har bevilget 5,5 mio. kr. i støtte til et nyt forskningsprojekt, OPERA (OPEn Research Analytics), som skal levere indsigt, erfaringer, kompetencer og analytiske redskaber, der indfanger centrale aspekter ved forskningspublicering, forskningssamarbejde, forskningsnetværk og forskningskommunikation på tværs af videnskabelige hovedområder. Målet med projektet er at sikre, at biblioteker og forskningsanalyseenheder i højere grad kan gøre sig gældende som professionelle og kompetente samarbejdspartnere for ledelser og administration på universiteterne.
I OPERA indgår en række centrale danske forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Det Kongelige Bibliotek samt internationale samarbejdspartnere inden for forskningsevaluering. Professor mso David Budtz Pedersen fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet deltager i projektet og er ikke i tvivl om, at forskningsanalyser er afgørende for at kunne planlægge god forskning og effektfuld innovation i fremtiden.
- Traditionelt er det lukkede databaser og kommercielle leverandører, der har dannet udgangspunkt for scientometriske analyser, men de klassiske målemetoder bliver udfordret af ønsket om Open Science og af de mange nye analytiske redskaber, der spirer frem som følge af digitalisering og algoritmeudvikling, fx i form af datavisualisering.
Fakta:
- Projektet OPERA (OPEn Research Analytics) er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (Kontoret for Forskningsanalyser), Aalborg Universitet (Humanomics Research Centre og Universitetsbiblioteket) og Det Kongelige Bibliotek (Københavns Universitet/Aarhus Universitet)
- Projektet har modtaget 5,5 mio. kr. i støtte fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF)
- Fra Aalborg Universitet deltager professor mso David Budtz Pedersen, professor Birger Larsen, professor Marianne Lykke og postdoc Rolf Hvidtfeldt fra Institut for Kommunikation og Psykologi.
Kontakter
Professor mso David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet på e-mail: davidp@hum.aau.dk eller på telefon: 3029 2974.
Projektleder og Head of Research Analytics Mogens Sandfær fra Danmarks Tekniske Universitet på e-mail: mosa@dtu.dk eller på telefon: 2040 2074.
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
