Netto går i offensiven
4.2.2015 11:33:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Over 50 nye Netto-butikker vil i løbet af 2015 slå dørene op. Der bliver tale om mindst 15 nybyggede butikker på helt nye placeringer. Dertil kommer ca. 20 flytninger og omfattende ombygninger af eksisterende butikker, mens et tilsvarende antal gennemgår en større renovering.
Udviklingen i Danmarks største dagligvarekæde kommer i kølvandet på kædens satsning på ferskvarer. Den øgede efterspørgsel på frisk frugt og grønt, fersk kød og friskbagt brød i Netto øger behovet for flere kvadratmeter og moderniserede butikslokaler.
- De seneste år har Netto oplevet vækst i markedsandele og antal kunder, og det fortæller os, at vi gør meget rigtigt for kunderne og er anerkendt for høj kvalitet og stærke priser. Vi havde et forrygende salg omkring jul og nytår, og vi kan se på tallene, at vi har båret de positive tendenser med ind i begyndelsen af det nye år, så der er bestemt grundlag for de mange nye butikker, siger Brian Seemann.
à bner kun rentable butikker
Discount har været på kraftig fremmarch i Danmark de seneste år med åbninger af mange nye butikker. Mens discountbutikkerne fortsætter med at kapre kunder og handel fra de traditionelle supermarkeder, viser markedet dog tegn på, at indtjeningen per discountbutik er faldende, hvorfor ekspansionstakten generelt er faldende i discountsektoren.
Det er dog ikke tilfældet for Netto, der med sin offensiv i år indvarsler den mest omfattende udvidelse i en længere årrække.
- Vi åbner kun rentable butikker. Vækst alene for vækstens skyld er uinteressant for os, så nye butikker, hvad enten der er tale om nyåbninger, flytninger eller renoveringer skal bevise deres værd fra dag ét, siger Brian Seemann.
Udvidelse til gavn for alle
Mens udviklingsplanerne for 2015 netop er færdiggjort, bliver der arbejdet intensivt på Nettos udvikling i 2016 og 2017. En række planlagte udvidelser må vente til de kommende år, da det ganske enkelt ikke kan lade sig gøre at nå dem alle i indeværende år.
Netto er målt på omsætning og antal butikker den største dagligvarekæde i Danmark. Sammenlignet med andre kæder er der dermed relativt færre steder på landkortet at placere en ny butik, uden at den spiser af eksisterende Netto-butikkers omsætning. Netto har derfor fokus på, at lysten til at udvide kommer alle kunder til gode, både i helt nye og eksisterende butikker.
- Vores ambition er fortsat at sikre, at de nuværende butikker bliver bedre. Selvom vi åbner mange helt nye butikker i år, holder vi vores primære fokus på flytninger, udvidelser og renoveringer for at sikre, at kunder og personale får bedre butikker at handle og arbejde i. Ekspansionen skal komme alle vores kunder og medarbejdere til gode, siger Brian Seemann.
Den første nye Netto-butik i 2015 åbnede i sidste uge syd for Aarhus, og allerede i løbet af den kommende måned kommer der nye og udvidede butikker til på Sjælland og Fyn.
Fakta om Netto:
- Antal butikker: 457 (inkl. døgnNetto)
- Den første Netto slog dørene op på Godthåbsvej i København i 1981
- Netto er målt på omsætning og antal butikker den største dagligvarekæde i Danmark
- I år er det 10 år siden, Netto lancerede sin satsning på økologi, herunder mottoet "Alle skal have råd til økologi". 20 % af det samlede økologiske salg i Danmark sker i Netto
- I 2014 modtog Netto som den første dagligvarekæde nogensinde et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for at gøre førsteklasses fødevarer tilgængelige for hele befolkningen
- Netto er et af Danmarks mest kendte brands, og ifølge Mindshares 3D™-analyse fra 2014 er Netto også et af de mest afholdte og det mest udholdende brand i Danmark
- Nettos elskede maskot, skotskterrieren Scottie, blev første gang brugt i 1992 og fylder hele 161 hundeår i 2015 (svarende til 23 år i menneskealder)
Kontaktinformation
Kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand: 29 65 45 66
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
International vækst løfter Salling Group til historisk niveau27.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025, hvor Salling Group gennemførte virksomhedens største opkøb til dato og fortsatte med at eksekvere på de strategiske prioriteter i strategien Aspire ’28, blev både omsætning og investeringsniveau løftet til det højeste nogensinde.
Salling udvider robotlager efter massiv online vækst23.4.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Stærk digital fremgang driver Sallings udvidelse af autostore-lageret i Skejby. Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år.
Salling Seeds investerer i AI-virksomheden Enterspeed22.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern åbner for sin investeringsfond Salling Seeds og investerer i scaleup-virksomheden Enterspeed, der udvikler løsninger indenfor kunstig intelligens.
føtex styrker fiskesortimentet med nye Skagenfood-varer20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen og interessen for fisk og skaldyr er voksende, og derfor rykker Skagenfood nu ind i føtex med et bredt udvalg af fiske- og conveniencevarer.
Fremtidens Netto rykker ud i virkeligheden – med start i Himmelev17.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder realiseringen af Nettos nyeste butikskoncept, som skal løfte indkøbsoplevelsen, uanset hvor i landet man besøger en af Nettos 578 butikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

