IT Factory A/S er Københavnsområdets bedste vækstvirksomhed

Del
Det blev stifteren af IT Factory A/S, Stein Bagger, vandt københavnerfinalen i Ernst & Young's vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year.

Stein Bagger og IT Factory A/S imponerede den regionale Entrepreneur Of The Year-jury i en sådan grad, at der ikke var nogen tvivl, da vinderen af den københavnske regionsfinale i Ernst & Young's vækstkonkurrence skulle findes.

”Der er tale om en virksomhed, som fra begyndelsen har været på forkant med udviklingen i branchen, og som løbende har tilpasset sin strategi og sine forretningsaktiviteter for at kunne udnytte de muligheder, som opstår,” lød det blandt andet i jurybegrundelsen.

IT Factory AS/ blev stiftet i 1997 med en forretningsmodel, der bygger på en overbevisning om, at software i fremtiden primært bliver leveret, driftet, serviceret og vedligeholdt over nettet, og leverer Software as a Service (SaaS) og "Platform as a Service" (Paas) til virksomheder verden over.

SaaS er en leverancemodel, hvor virksomheder kan få adgang til software via internettet i stedet for, som tidligere, at købe, installere og udvikle software på deres egne servere. PaaS er en afart af SaaS og kan bedst betegnes som en samlet internetbaseret platform, der giver mulighed for, at stort set hvilken som helst applikation kan anvendes over internettet. Dermed kan virksomheden opnå de samme fordele som ved SaaS-modellen.

IT Factory A/S er på grund af den branche, som den opererer i, ”født” global og mere end 95% af omsætningen stammer fra eksport. Vækstraterne er ganske enkelt imponerende med en forventet vækst i bruttoomsætningen fra 800 mio. kr. i 2007 til 2 mia. kr. i år.

Sten Bagger og IT Factory A/S har mere eller mindre bevidst har valgt at leve efter ordsproget ”den, der lever stille, lever godt”. Nu er virksomheden dog klar til at træde frem i rampelyset, hvilket blandt andet vil kunne ses i sportens verden, hvor IT Factory A/S er indtrådt som sponsor for Bjarne Riis’ cykelhold, der fra 2009 vil hedde Team Saxo Bank IT Factory. På CSR-siden har virksomheden dog længe været en synlig aktør i både Danmark og Indien. Således støttes Børnecancerfonden og Børns Vilkår i Danmark og i Indien har virksomheden blandt andet deltaget i projekter omkring frembringelse af rent drikkevand på flere skoler, uddeling af gratis medicinske produkter og forbedring af uddannelsesmuligheder.

Med i opløbet om at vinde Entrepreneur Of The Year regionskåringen i København var også 3Shape A/S, Joe & The Juice A/S, Omada A/S og Stelton A/S.

Der deltager 252 virksomheder, heraf 42 københavnske, i konkurrencen om at vinde titlen som Danmarks bedste vækstskaber ”Entrepreneur Of The Year 2008”. Dermed er antallet af deltagere steget med 46% i forhold til sidste år.

− Vi er meget stolte af, at så mange entrepreneurer deltager i konkurrencen. Det viser, at

kendskabet til Entrepreneur Of The Year, som Danmarks mest anerkendte

vækstskaberkonkurrence, er stigende. I år møder vi hver sjette danske vækstvirksomhed på tæt hold. Det giver os en unik mulighed for at få yderligere viden om de udfordringer, som

entrepreneurerne møder, siger Søren Strøm, partner i Ernst & Young og direktør for

Entrepreneur Of The Year.

Der kåres vindere i regionerne København, Sjælland, Fyn, Syd- og Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland inden den samlede vinder findes ved landskåringen i Bella Center den 27.

november.

Fakta om deltagelseskriterier

For at være med i Ernst &  Young's vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year skal følgende betingelser være opfyldt (gælder ikke for specialkategorier ved landskåringen):

  • Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret.
  • Virksomheden har eksisteret i mindst tre år.
  • Virksomheden havde ved udgangen af det seneste regnskabsår mindst 20 ansatte og har haft vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
  • Virksomheden skal have haft minimum 15% vækst i bruttoavance eller i omsætning.
  • Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

Virksomhederne bliver bedømt på ovenstående parametre samt på en række bløde værdier, hvor fx entrepreneurens samfundsmæssige engagement og evne til at inspirere og engagere organisationen, udnytte sit potentiale, strategier og mål, forretningsetik, virksomhedskultur samt miljø- og medarbejderforhold vurderes.

Vedhæftede filer

Information om Ernst & Young

Ernst & Young
Tagensvej
2200 København N

3587 2222http://www.ey.com/dk

Følg pressemeddelelser fra Ernst & Young

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ernst & Young

Ny stor undersøgelse fra Ernst & Young på vej: Benchmark af det kommunale vækstmiljø - Entrepreneurship i Danmark 20085.3.2009 16:50:40 CET | Pressemeddelelse

Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedgang for alvor startede i 3. kvartal 2008, er det blevet diskuteret, hvordan danske vækstvirksomheder klarer den alvorlige situation. Lige så interessant er det at se, om krisen har påvirket virksomhedernes placering på danmarkskortet, og hvad kommuner, regioner og stat kan bidrage med for at holde fast i vækstvirksomhederne, der skal udgøre et meget væsentligt bidrag til, at Danmark trækkes ud af krisen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye