Pas på skjult skimmelsvamp

Selvom kilden til skimmelvæksten er fjernet, og skimmelsvampen er tørret ud, viser nye celleforsøg, at skimmelsvampepartiklerne stadig påvirker vores immunforsvar. De bør derfor fjernes helt fra indeklimaet.

- Skimmelsvampeprøver, både fra overflader med udtørret vækst, og fra fugtige overflader med igangværende vækst, er inflammatoriske. Det tyder på, at det ikke er nok ”bare” at stoppe væksten, men at svampen helt skal fjernes fra vores indeklima for at undgå en negativ påvirkning af vores immunforsvar, siger Sofie Marie Kristensen, der er specialist i skimmelsvamp på Teknologisk Institut.

Hun har netop afsluttet sit ph.d.projekt om luftbårne skimmelsvampepartikler fra vækst i bygninger fra Aalborg Universitet.

Den skjulte skimmel udfordrer
Skimmelsvampe findes både i luften ude og inde. De bliver først et problem for os i det øjeblik, de begynder at vokse i vores bygninger – og særligt, når de vokser i det skjulte. Skimmelsvampene udsender partikler og kemiske forbindelser til vores omgivelser. Ved indånding skaber de inflammation i luftvejene, og vi oplever symptomer som luftvejsgener, hovedpine og træthed.

- Der, hvor vi virkelig ser udfordringer er ved skjult skimmelsvampevækst, når skimmelsvampene gror på skjulte overflader i bygninger, fx under dit trægulv, bag den indvendige efterisolering på dine ydervægge eller over dit nedhængte loft. Ofte kan vi heller ikke lugte skjult skimmelsvampevækst, men meget tyder på, at skimmelvæksten alligevel kan påvirke vores helbred, fortæller Sofie Marie Kristensen.

Svært at måle skjult skimmelsvampevækst
En anden udfordring ved den skjulte vækst er, at den også kan være svær at måle nøjagtigt i luften indendørs.

- Det betyder, at vi ofte er nødt til at lave åbninger i konstruktionerne, for at finde frem til den skjulte vækst. Hvis vi har at gøre med en gammel skade, der er repareret, men hvor skimmelsvampen ikke er fjernet, kan det også være svært rent visuelt, eller ved brug af fugtmålinger at vide, i hvilket område der er størst sandsynlighed for vækst. Det kan derfor være lidt af et detektivarbejde at finde frem til skjulte skimmelsvampeskader i bygninger, selv med de metoder vi har i dag, forklarer Sofie Marie Kristensen.

Teknologisk Institut har omkring 800 individuelle sager årligt, som bl.a. omhandler forskellige scenarier af skimmelsvampeproblematikker i bygninger. Ofte rapporterer bygningsbrugere om gener, der viser sig at stamme fra gamle udtørrede skader.

Q&A

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om skimmelsvampevækst i min bolig?
Det er vigtigt at kontakte en fagperson så snart mistanken opstår – jo hurtigere man griber ind, og får stoppet skaden og sat renoveringen i gang, jo mindre vil omfanget af renoveringen være. Bor man til leje, skal man hurtigst muligt anmelde mistanken til sin udlejer, der så kan tage kontakt til en rådgiver.

Det er altid en god ide, at kontakte en fagperson før man går i gang med en renovering for skimmelsvampevækst, da der er vigtigste forhåndsregler at overholde både i forhold til beskyttelse af sig selv, men også i forhold til at undgå tilbagevendende vækst.

Hvordan undgår jeg skimmelsvampevækst i min bolig?
Hold øje med fugtniveauet i indeklimaet. Skimmelsvampe skal bruge væsentligere højere fugtniveauer for at vækste, end dem vi mennesker har behov for, for at føle os tilpasse. Teknologisk Institut anbefaler, at man tilpasser sin boligindretning samt udluftnings- og opvarmningsvaner til det hus, man bor i.

Ældre huse har som oftest større naturlig udluftning i form af infiltration fra revner og sprækker, men derimod koldere overflader, der gør, at det er uhensigtsmæssigt at indrette sig med møbler op ad ydervægge, hvilket begrænser opvarmning og luftcirkulation.

Til gengæld kan det være nødvendigt med mere udluftning i nyere bygninger, der oftest er tætte, men med varmere overflader der stiller færre krav til indretningen.