1,2 mio. forældre får brev om nye regler for børne- og ungeydelse – også kendt som børnepenge
5.11.2021 07:45:00 CET | ATP | Pressemeddelelse
Lovændringen, der blev vedtaget af Folketinget i december 2020, betyder, at børne- og ungeydelse, også kendt som børnepenge eller børnecheck, fra 1. januar 2022 deles lige mellem forældre, der har fælles forældremyndighed over et barn. Delingen afhænger dog af, om forældrene bor sammen eller hver for sig, og hvornår de eventuelt er flyttet fra hinanden. Dermed erstattes de nuværende regler, hvor pengene udbetales til den ene forældre – typisk til barnets mor.
Ændring for forældre, der bor sammen
Hvis forældrene bor sammen og har fælles forældremyndighed, skal ydelsen deles. Forældrene får automatisk udbetalt en halvdel hver til deres egen NemKonto.
Ændring for forældre, der ikke bor sammen
19. oktober 2021 var en væsentlig dato for forældre, der bor hver for sig. Dette er skæringsdatoen, der afgør, hvorvidt ydelsen fra 1. januar 2022 automatisk skal deles mellem barnets forældre.
- Boede forældrene hver for sig før 19. oktober 2021, sker der ingen ændringer. Børne- og ungeydelsen bliver fortsat udbetalt til den ene forælder.
- Forældre, der flytter fra hinanden den 19. oktober eller senere, får automatisk en halvdel hver.
Hvis man har den fulde forældremyndighed, får man udbetalt hele børne- og ungeydelsen, uanset om man bor sammen eller hver for sig.
Nyt brev i januar 2022
I starten af januar 2022 sender Udbetaling Danmark et nyt brev til alle forældre, der får børne- og ungeydelse. Brevet vil indeholde oplysninger om, hvad lovændringen konkret betyder for modtageren, ligesom det præcise beløb, man får udbetalt, vil fremgå. Har man børn med forskellige personer, kan man opleve at få flere breve.
På www.borger.dk/børne-og-ungeydelse kan man se eksempler på forskellige familiesituationer, og hvilken indvirkning det har for det udbetalte beløb. Desuden er det muligt at få mere information og uddybende svar om lovændringens betydning.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Seniorpresserådgiver i Udbetaling Danmark, Christian Rask, tlf.: 21690703 eller cra@atp.dk
Information om ATP
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Pensionistpar får flere år sammen – ikke fordi flere gifter sig, men fordi vi lever længere11.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af enlige folkepensionister er faldet markant siden 1995. Forklaringen er ikke, at mange flere finder en ny partner, men at de par, der allerede har hinanden, får langt flere år på pension sammen.
Flere pensionister siger ja til hinanden4.9.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere gifter sig sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt de +70-årige er tæt på fordoblet. Blandt danskere i 60’erne bliver flere kvinder gift i dag end for 20 år siden.
Udenlandske aktier løfter ATP gennem første halvår1.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første halvår af 2026 var præget af den eskalerede konflikt i Mellemøsten og stigende energipriser. ATP's garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 14,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk stærkt. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,9 pct. i gennemsnit om året.
Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails22.7.2026 10:16:44 CEST | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
