Mindre virksomheder forsikrer sig ikke mod it-kriminalitet

For to år siden frygtede hver fjerde mindre virksomhed med 0-9 ansatte it-kriminalitet. I dag svarer hele fire ud af ti (39 procent) ja til samme spørgsmål. Men på af trods den markante stigning er det stadig kun et fåtal, der har forsikret sig. Kun hver fjerde (24 procent) har efter eget udsagn en forsikring, der dækker virksomheden ved it-kriminalitet og hackerangreb.
”Hacker- og ransomware-angreb rammer alle typer virksomheder. Vi ser, at de mindre virksomheder ofte er sårbare, fordi de sjældent har professionelle it-afdelinger til at håndtere sikkerheden. Samtidig kan de have vanskeligt ved at bære de økonomiske tab, som typisk er forbundet med it-kriminalitet. I det lys er det overraskende, at så mange mindre virksomheder tilsyneladende tager chancen i forhold til it-sikkerheden,” siger Nicklas Larsen, Erhvervsdirektør i Codan.
Undersøgelsen fra Codan viser desuden, at halvdelen (51 procent) af de mindre virksomheder ikke ved, hvordan de er stillet i forhold til erstatningsansvar, hvis fortrolige kundedata bliver stjålet. Der er altså særlig god grund til at de små virksomheder forholder sig til deres it-forsikringer, for at være ordentligt forberedt på hackerangreb og reducere risikoen for eventuelle tab.
Mange ved ikke om forsikringen dækker it-kriminalitet
Foruden de manglende forsikringer mod it-kriminalitet viser undersøgelsen også, at 45 procent ikke er klar over, om deres nuværende erhvervsforsikring dækker it-kriminalitet. Men det tal overrasker ikke Codan:
”Mindre virksomheder har typisk fokus på kerneforretningen og vækst, og forsikring kommer i bedste fald i anden række. Mange kender derfor ikke de præcise vilkår og dækninger i deres eventuelle forsikringer på it-sikkerhedsområdet. Det er et problem, eftersom mere end hver tiende mindre, danske virksomhed har været udsat for en eller anden form for it-kriminalitet.” slutter Nicklas Larsen.
Udvalgte tal fra undersøgelsen
- Mere end hver tiende mindre virksomhed (12 %) har været udsat for en eller anden form for it-kriminalitet
- Knap hver fjerde af de små virksomheder (24 %) har en forsikring, der dækker it-kriminalitet/hacking
- Godt halvdelen (51 %) ved ikke, hvordan de er stillet i forhold til erstatningsansvar, hvis deres kunders eller samarbejdspartneres fortrolige oplysninger bliver stjålet
- Næsten halvdelen (45 %) ved ikke, om deres nuværende erhvervsforsikring dækker it-kriminalitet
- Kun 41 % ved, at banken dækker tabet, hvis de får stjålet penge fra deres netbank
- På to år er risikoen for it-kriminalitet steget markant på listen over, hvad de mindre virksomheder frygter mest. Fra 2015 til 2017 er risikoen stedet fra 28 % til 39 % - kun overgået af sygdom der resulterer i uarbejdsdygtighed (44 %)
Undersøgelsen er fortaget af Norstat for Codan i marts 2017. Undersøgelsen er baseret på 201 interviews med ejere, ledere og it-beslutningstagere i virksomheder med 1-10 medarbejdere.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:+45 3037 8353mdq@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Om Codan Forsikring
Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
278 livreddende brætter klar på danske strande og ved kyster7.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os og danskerne valfarter til strandene. I år mødes badegæsterne af ekstra tryghed. Codan Fonden og LifeBoard har netop afsluttet en landsdækkende opsætning af 278 stykker offentligt livrednings udstyr, der kan bruges, hvis uheldet er ude i vandet.
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum