Ernst & Young, Danfoss og IDEA uddeler fælles erhvervspris

Del
”Mads Clausens Hæderspris for Intraprenørskab” bliver en del af Ernst & Young’s vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year.
 

Når Ernst & Young til efteråret kårer landets bedste entrepreneurer vil landets bedste intraprenør også komme på podiet. Det sker, når Danfoss, IDEA og Ernst & Young i fællesskab uddeler ”Mads Clausens Hæderspris for Intraprenørskab”. Med prisen følger en uges ophold i USA med deltagelse i et ugelangt entrepreneurshipkursus ved MIT, som er et af verdens førende iværksætteruniversiteter.

Ernst & Young, der siden 1997 har kåret landets dygtigste vækstskabere i konkurrencen Entrepreneur of the Year, har i år besluttet at ændre på de forskellige kategorier for at gøre disse mindre branchespecifikke og mere indsatsorienterede. Og det er på den baggrund, at muligheden for at sammentænke de to initiativer er opstået.

Mads Clausens Hæderspris for Intraprenørskab blev stiftet i 2005 som en opfordring og motivation til at fremme iværksætterlysten internt i landets virksomheder. Intraprenørskab er entrepreneurship i en eksisterende virksomhed. En intraprenør er således en person med trang til at skabe et helt nyt produkt eller forretningsområde – enten i virksomheden eller udenfor virksomheden i et samarbejde med denne.

– Den globale udvikling er en stor udfordring for danske virksomheder. Et godt svar på denne udfordring er at stimulere de ansattes innovative kompetencer og adfærd, også kaldet Intraprenørskab. Flere års undersøgelser har vist, at intraprenørskab er særdeles vigtig i Danmark. Der er næsten lige så mange intraprenører som uafhængige iværksættere, og intraprenørerne er gennemgående bedst til at skabe vækst. Derfor bør man i Danmark motivere og træne flere til at springe ud som intraprenører – og virksomhedsledere bør motiveres til at understøtte dem, siger Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør for Danfoss A/S.

Det er et synspunkt som støttes af partner i Ernst & Young og direktør for Entrepreneur Of The Year Søren Strøm, som er glad for, at der med den fælles pris nu sættes endnu mere fokus på intraprenørskab.

– Ernst & Young har gennem årene været medvirkende til at sætte iværksætterne på dagsordenen gennem vores internationale vækstskaberkonkurrence Entrepreneur Of The Year. Med uddelingen af Mads Clausens hæderspris og kåringen af årets Intrapreneur, kårer vi ikke blot den traditionelle iværksætter, men også dem, som ser potentialet indenfor den virksomhed og den branche, som de allerede er en del af, siger Søren Strøm.

- Iværksætterakademiet IDEA er etableret for at fremme iværksætteri både i form af selvstændige nyetablerede virksomheder og som selvstændige forretningsområder i eller sammen med eksisterende virksomheder, og derfor er det er det vigtigt at initiativer som dette bliver fremmet, siger Ivan Tyrsted, udviklingschef fra IDEA

Kandidater til prisen kan indstilles af virksomhedsledere/-ejere og medarbejdere med indgående kendskab til kandidaten, forretningsmulighederne og de resultater, der er skabt. Indstilling kan ske via www.idea-denmark.dk og skal ske senest den 30. september klokken 12.00. Kandidaterne vurderes herefter af en dommerkomité bestående af Formand: Peter M. Clausen, Bent Jensen, Linak, Stig Poulsen, Danfoss Ventures, Jesper Høilund, Prime Cargo, C.C. Nielsen, Micro Matic, Karsten Nielsen, ICEPower, Bang & Olufsen, Jens Oddershede, Syddansk Universitet, Jørgen Thorball, Novozymes, Trine Winterø, Hovedstadsregionens Techtrans og Ivan Tyrsted, IDEA.

Prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med Entrepreneur Of The Year-landskåringen den 27. november 2008 i Bella Center.

FAKTA:

Om prisen: Mads Clausens Hæderspris for Intraprenørskab har eksisteret siden 2005. Med det nye samarbejde med Ernst & Young overrækkes to priser: Mads Clausens Hæderspris for Intraprenørskab gives til en medarbejder eller team af medarbejdere, som står bag intraprenørskabet. Intrapreneur Of The Year-prisen gives til modervirksomheden, som har understøttet eller fremmet initiativet.

Udvælgelseskriterier: De centrale kriterier ved udvælgelsen er, at kandidaten/teamet har skabt ekstraordinære resultater, som er/kan være basis for en ny eller forbedret forretning, udvist ekstraordinært stort engagement, arbejdet proaktivt, innovativt og risikovilligt for at realisere projektet/idéen samt formået at skabe opbakning bag projektet/idéen såvel internt som eksternt.

Søgning og indstilling af kandidater: Kandidater til prisen kan indstilles af virksomhedsledere/-ejere og medarbejdere med indgående kendskab til kandidaten, forretningsmulighederne og de resultater, der er skabt.

Definition på en intraprenør: En intraprenør er en person med trang til at skabe et helt nyt produkt eller forretningsområde – enten i virksomheden eller udenfor virksomheden i et samarbejde med denne. Hvis det sker uden for virksomheden forudsættes det, at modervirksomheden ejer minimum 50 % af den ansvarlige kapital i den nye virksomhed. Hvis andelen, som modervirksomheden ejer, er mindre end 50 %, betegnes personen som en entreprenør.

Kontakt og information

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:

Søren Strøm, partner i Ernst & Young og dir. for Entrepreneur Of The Year. Tlf 35 87 27 38 eller 51 58 27 38.

Om Ernst & Young

Ernst & Young er et af verdens førende revisions- og rådgivningsfirmaer. Vores 130.000 ansatte verden over forenes af vores fælles værdier og et stærkt og kontinuerligt fokus på at levere ydelser af høj kvalitet. Vi gør en forskel ved at hjælpe, vores kunder, vores medarbejdere og vores omgivende samfund til at realisere deres potentiale.

For mere information se venligst www.ey.com/dk

Ernst & Young henviser til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited (EYG), et britisk ‘private company limited by guarantee’. EYG er den overordnede regulerende enhed i den globale Ernst & Young-organisation og yder ikke kunderådgivning. Disse ydelser leveres af de firmaer, som er medlem af EYG. EYG og ethvert af de firmaer, som er medlem af EYG, er en selvstændig juridisk enhed og hæfter ikke for noget andet medlems handlinger eller undladelser.

Billeder

Foto set fra venstre: Søren Strøm fra Ernst & Young, Ivan Tyrsted fra IDEA og Mads Clausen fra Danfoss
Foto set fra venstre: Søren Strøm fra Ernst & Young, Ivan Tyrsted fra IDEA og Mads Clausen fra Danfoss
Download

Information om Ernst & Young

Ernst & Young
Tagensvej
2200 København N

3587 2222http://www.ey.com/dk

Følg pressemeddelelser fra Ernst & Young

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ernst & Young

Ny stor undersøgelse fra Ernst & Young på vej: Benchmark af det kommunale vækstmiljø - Entrepreneurship i Danmark 20085.3.2009 16:50:40 CET | Pressemeddelelse

Siden finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedgang for alvor startede i 3. kvartal 2008, er det blevet diskuteret, hvordan danske vækstvirksomheder klarer den alvorlige situation. Lige så interessant er det at se, om krisen har påvirket virksomhedernes placering på danmarkskortet, og hvad kommuner, regioner og stat kan bidrage med for at holde fast i vækstvirksomhederne, der skal udgøre et meget væsentligt bidrag til, at Danmark trækkes ud af krisen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye