Overraskende dessertøl fra Holbæk Bryghus vinder Fødevareprisen 2015

Selvom dommerne havde svært ved at sætte den i bås, var der ingen tvivl om, at de havde fundet en værdig vinder af Sallings Fødevarepris, da de smagte Sort Dessertøl No 5 fra Holbæk Bryghus.
Sort Dessertøl No 5 er en øl, men den smager som en dessertvin, og dommerne var svært begejstrede for den.
- Det er noget helt nyt, og det er virkelig gennemført, godt håndværk, lød det fra dommerpanelet, som var samlet på øverste etage i Salling Aarhus onsdag den 7. oktober, for at finde en vinder ud af de 16 finalister til Fødevareprisen 2015.
Prisen vakte jubel hos brygmester Elisabeth Gottschalck, som har skabt den lille sorte No 5 dessertøl i kælderen under Restaurant No 5 i Holbæk, hvor hun frembringer både gyldne og mørke dråber i det lille mikrobryggeri Holbæk Bryghus.
- Prisen kommer som sendt fra himlen, for vi ved godt, at vi har et herregodt produkt, og vi vil så gerne udbrede kendskabet til den, og det skal de 100.000 kroner, som følger med prisen bruges til: Markedsføring, så vi kan få denne her udover stepperne, fortalte hun glad.
Sort Dessertøl No 5 er skabt, fordi Elisabeth Gottschalck gerne ville lave en dessertøl, der ikke var tung og sød - men blød og fyldig og med en let sødme. No 5 er brygget på Bryghusets egen No 5 Schwarzbier, som er udsat for en unik dessertølsteknik og herefter lagret i tre måneder. Den holder 14 % alkohol og passer ifølge Elisabeth Gottschalck godt til is- og chokoladedesserter og blåskimmelost.
1.200 kunder kan ikke tage fejl
Ud over Fødevareprisen blev også Publikumsprisen uddelt ved eventen i Salling Aarhus. Publikumsprisen gik til det produkt, som fik flest stemmer fra de 1.200 Salling-kunder, der satte kryds ved deres favoritprodukt ved semifinalen den 25. september.
Publikumsprisen 2015 på 10.000 kroner gik til en ægte Salling-veteran, nemlig Rævhede Naturprodukter, som stillede op med "Røget Hjorteinderlår". Produktet er fremstillet af tørsaltet, bøgeflisrøget, dansk krondyrinderlår, og er så mørt og blødt, at det smelter på tungen.
- I 1993 vandt vores Hjorteinderlår prisen for Danmarks Bedste Fødevare på Børsen, og nu har jeg publikums ord for, at det stadig holder. Det er en stor anerkendelse at få, sagde Jimmy Havgaard fra Rævhede Naturprodukter.
Blandt finalistprodukterne fandtes alt fra chili-eddike og isdesserter til syltede hyben, røget laks og kirsebærvin, men dommerne var altså ikke i tvivl om, at Sort Dessertøl No 5, var det bedste og mest spændende produkt i år, og det kommer nu Sallings kunder til gode, da øllen med Fødevareprisen og de 100.000 kroner er sikret en plads på hylderne i Salling Super.
Men først skal kolonialchefen lige finde ud af, hvilken hylde den hører til på. For er det nu en øl eller en dessertvin?
Fakta om Fødevareprisen 2015
Fødevareprisen blev uddelt for første gang i 2014, og formålet er at hylde danske producenter, som fremstiller eksklusive fødevarer af høj kvalitet og få dem ud til en bredere skare af forbrugere.
Fødevareprisen 2015 er indstiftet med støtte fra Salling Fondene og uddeles i samarbejde med F. Salling A/S, Jyllands-Posten og Food Organisation of Denmark.
Se finalisterne og dommerpanelet ved Sallings Fødevarepris 2015
à rets Vindere
Fødevareprisen 2015:
Holbæk Bryghus: Sort Dessertøl No 5: Fremstillet bryghusets egen No 5 Schwarzbier udsat for en unik dessertølsteknik og afsluttet med lagring og modning i tre måneder. Blød, lækker og anderledes.
Publikumsprisen 2015:
Rævhede Naturprodukter: Hjorteinderlår: Tørsaltet, bøgerøget og lufttørret, dansk krondyrinderlår.
Kontaktinformation
Direktør, Salling Marianne Bedsted, telefon 87 78 62 00 eller Kommunikationsafdelingen Dansk Supermarked 87 78 50 02 - presse@dsg.dk
De vedhæftede fotos kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af Fødevareprisen 2015. Krediter venligst fotograf Kristian Wind.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
Salling Groups overtagelse af Rimi Baltic godkendt5.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har godkendt Salling Groups opkøb af Rimi Baltics forretning i Estland, Litauen og Letland.
Salling Group styrker sin markedsposition i historisk 202428.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både top- og bundlinje blev løftet i et tilfredsstillende 2024 præget af et rekordstort investeringsniveau og en ny ambitiøs strategi for de kommende år.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne i Esbjerg og Sønderborg også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum