Salling Group

Netto lægger sit madspild frem som den første kæde i Norden

Del
For øge opmærksomheden omkring madspild sætter Netto som den første kæde i Norden tal på sit madspild. Samtidig forpligter kæden sig til at halvere sit madspild frem mod 2030

Hver eneste dag når en masse madvarer aldrig frem til kassen i Netto, men bliver i stedet kørt ud af bagdøren til biogas og dyrefoder. Det sker, fordi madvaren eller emballagen er beskadiget, eller fordi den ikke er blevet solgt før udløbsdatoen. I 2016 løb det samlede madspild op i 17.000 tons i Netto. Tallet lægger Netto nu åbent frem, som den første kæde i Norden, for at få en debat om det fælles problem, vi har i Danmark.

- Alt for meget mad bliver spildt - også af os i Netto, og det har vi det ikke godt med. Men selv om vi gerne vil, så kan vi ikke løse det alene. Vi lægger nu vores tal for madspild frem for at skabe opmærksomhed om et problem, som vi er nødt til at løse i et bredt fælleskab mellem forbrugere, branche og politikere. Samtidig forpligter vi os til en 50 % reduktion frem mod 2030 i tråd med FN's globale mål, siger Brian Seemann, landedirektør for Netto i Danmark.

Netto har haft fokus på madspild igennem flere år. Det har betydet, at Netto har sænket sit madspild med 10 % siden 2014 og igangsat en stribe konkrete indsatser:

NYT INITIATIV : www.madspildsideer.dk Netto og en række madspildseksperter beder danskerne om gode ideer til innovative måder at bekæmpe madspilds på: i hjemmet, i detailbranchen og på samfundsplan. De bedste ideer samles og lægges frit frem til inspiration i branchen, i de danske stuer og til de relevante ministre. Initiativet lanceres torsdag 16. marts 2017.

EKSISTERENDE INITIATIV : Strategisk samarbejde med fødevareBanken. fødevareBanken modtager overskudsmad fra Netto og videredistribuerer det til lokale væresteder eksempelvis varmestuerne hos Kirkens Korshær.

EKSISTERENDE INITIATIV : Nettos interne indsatsstyrke mod spild. Uddanner personalet i butikkerne i at nedbringe deres affald gennem bedre styring af varebestillinger m.m.

EKSISTERENDE INITIATIV : Madspildsapp'en 'Mad skal spises'. Forbrugere kan via app'en finde varer, der nærmer sig sidste salgsdato og derfor er stærkt nedsat i pris. Brugere og personale kan lægge gode tilbud ud på app'en, både i Netto og i andre dagligvarekæder. App'en er allerede downloadet mere end 125.000 gange.

- Selv om vi har gjort meget allerede og har gode erfaringer, så bliver det en kæmpe udfordring at nedbringe spildet med 50%. Derfor har vi brug for hjælp til nye ideer, og vi vil også gerne i dialog med vores kunder om deres forventninger til os. Til gengæld lover vi at måle vores madspild hvert år, dokumentere det og vise det fremskridt, vi når sammen med vores kunder, vores leverandører, branchen og politikere. Også selv om det er svært, siger Brian Seemann.

Generelle tal om madspild

Hvert år smider vi 700.000 tons mad ud. Husholdningernes madspild udgør 260.000 tons pr. år. 

I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 tons, heraf 163.000 tons fra detailhandlen, 29.000 tons fra hoteller og restauranter og 31.000 tons fra institutioner og storkøkkener

Fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 tons.

Primærproduktionens madspild udgør 100.000 tons pr. år.




Kontaktinformation

Brian Seemann, landedirektør i Netto - via Group Communication på 87 78 50 02

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye