Salling Group

København får flere døgnåbne Netto-butikker

Del
Efter gode erfaringer fra tre butikker udvider Netto åbningstiderne i yderligere to butikker i København, hvor kunderne kan handle døgnet rundt

Netto var i december 2014 den første danske discountkæde, der udvidede åbningstiderne til at omfatte hele døgnet i tre udvalgte butikker. Erfaringerne fra de butikker er så gode, at konceptet med døgnåbent nu udvides til flere butikker.

Torsdag den 10. december 2015 åbnede Netto en helt ny butik på Falkoner Allé på Frederiksberg. Undtagen helligdage har butikken fremover åbent 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. 2. januar 2016 følger endnu en butik med samme åbningstider på Tårnby Torv på Amager.

- Vi har oplevet en ægte win-win-situation med vores 24-timers åbne Netto-butikker. Formålet har primært været at bruge nattetimerne til vareopfyldning og rengøring, så medarbejderne i højere grad kan koncentrere sig om kunderne i dagtimerne. Det er lykkes, og samtidig har det overrasket os positivt, at der faktisk er kunder i butikken på alle tider af døgnet, siger Brian Seemann, direktør for Netto Danmark.

Naturlig udvikling af discount

Netto-direktøren ser de udvidede åbningstider som en naturlig udvikling af discount, som også afspejler en generel samfundsudvikling.

- Kunderne forventer efterhånden selv at kunne vælge, hvornår de handler. Discountbutikken har på mange måder også udviklet sig til nærbutikken, som kunderne ud over dagligvarer også bruger som døgnkiosk. Med et bredt udvalg af dagligvarer til lave priser og i forvejen lange åbningstider er Netto mange steder blevet et reelt alternativ til den lokale døgner, forklarer Brian Seemann.

En lang række andre Netto-butikker rundt om i landet har også udvidet åbningstiderne fra de normale 8-22 til 7-23 uden for de større byer og 8-24 i byerne for at imødekomme kundernes indkøbsbehov.

De eksisterende 24-timers åbne butikker er Netto på Rådhuspladsen i København, Netto på Engelsborgvej i Lyngby og Netto ved Aarhushallen i Aarhus.




Kontaktinformation

Dansk Supermarked Group, Group Communications, press@dsg.dk, 8778 5002

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye