Netto introducerer nye økologiske velfærdskyllinger
3.3.2017 12:02:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Når danskerne køber ind, er det oftere og oftere økologi og fødevarer, der har særligt fokus på dyrevelfærd, som ryger ned i indkøbskurven. I Netto, hvor man vil være danskernes fortrukne dagligvarekæde, når det kommer til økologi, lancerer man derfor nu en kylling, der forener netop det.
De nye Limfjordskyllinger i Netto er en regulær økologisk velfærdskylling. Kyllingerne lever frit og er samtidig opdrættet efter dyrevelfærdsanbefalinger fra Dyrenes Beskyttelse. Dermed får alle danskere, som går op i dyrevelfærd og økologi, nu får et markant alternativ:
- Hos Netto har vi en klar vision om et mere økologisk Danmark, og at alle skal ha' råd til økologi. Vores nye Limfjordskyllinger er både danske, økologiske og ikke mindst anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Økologiske varer er produceret med respekt for naturen og for dyrene. Vi vil gerne bevise, at man kan få økologi til en god pris, hvor både producenter og forbrugere føler, at de har gjort en god handel, siger Brian Seemann, landedirektør i Netto.
Netto sælger allerede absolut flest, og samtidig de billigste, økologiske varer til danskerne hvert år. Og kæden har netop introduceret mere end 150 økologiske varer i den nye ØGO-serie, som er Nettos eget økologiske mærke. Den nye økologiske velfærdskylling, Limfjordskylling, følger dermed i halen af dette:
- Vi ved, at kunderne ønsker økologi og fødevarer, der har dyrevelfærd for øje. Eksempelvis har vores mest solgte kylling længe været Løgismoses velfærdskylling, der vokser naturligt og langsomt udenfor med ubegrænset plads i skovene ved foden af Pyrenæerne. Derfor tror vi, at den nye Limfjordskylling bliver et hit, fordi den favner mange af de facetter, forbrugerne prioriterer, når de handler, uddyber Brian Seemann.
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
De nye Limfjordskyllinger er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, og hele produktionen i Nordjylland er kendetegnet ved høj dyrevelfærd. Således skal de økologiske kyllinger allerhøjst transporteres 25 minutter for at nå et helt nyopført slagteri, hvilket minimerer stresspåvirkningen af kyllingerne. Og selve bedøvelsen af kyllingerne sker på den mest humane måde, som hidtil er set herhjemme.
- Vi er meget stolte af vores nye kylling, som vokser op under de allerbedste betingelser. Danskerne vil gerne bruge ekstra penge på dyrevelfærd, når de vælger mad til middagsbordet. Derfor giver vi nu forbrugerne endnu flere valgmuligheder med Limfjordskyllingen, som ikke kun er af højeste kvalitet, men også opdrættet med dyrevelfærd for øje helt fra begyndelsen, siger Anders Laursen, administrerende direktør hos leverandøren, Limfjordskylling.
Stor glæde over dyrevelfærds fokus
Siden Dyrenes Beskyttelse lancerede sit kyllingemanifest i efteråret 2015 har foreningen arbejdet målrettet på, at udbuddet af velfærdskyllinger øges i butikkernes kølediske. Hos Dyrenes Beskyttelse glæder man sig over, at stadig flere forbrugere køber fødevarer med god dyrevelfærd. Dette baner nemlig vejen for, at flere og flere fødevarer produceret med høj dyrevelfærd lander i Nettos butikker.
- Forbrugernes fokus på dyrevelfærd er hastigt stigende, og vi er rigtig glade for, at en landsdækkende kæde som Netto er med helt i front af denne udvikling, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Kontaktinformation
Brian Seemann, landedirektør i Netto Danmark, via Group Communication på 87 78 50 02
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




