Salling Group

Netto svanemærker sine første tre butikker

Del
De tre sjællandske byer Græsted, Vejby og Vemmelev har fået miljøvenlige Netto-butikker

Netto har fået sine første tre miljømærkede butikker i hhv. Vejby, Vemmelev og Græsted. At butikkerne er svanemærkede, betyder, at de lever op til en række skrappe miljøkrav, og at de har et udvidet sortiment af miljømærkede og økologiske varer.

- Netto er Danmarks største økologiske købmand. Og det er vi, fordi en stor del af vores kunder er miljøbevidste og interesserer sig for bæredygtighed. I Netto tager vi ansvar for miljøet og det samfund, vi er en del af, og en måde, vi kan vise det på, er bl.a. ved at svanemærke vores butikker, siger Netto Danmarks direktør, Brian Seemann.

De tre butikkers energiforbrug er reduceret, og al affald bliver sorteret og genanvendt. Derudover bliver butikkerne rengjort med miljømærkede rengøringsprodukter, ligesom personalekaffen er økologisk. Alt dette og mere til lever de tre sjællandske butikker nu op til, og derfor må de fremadrettet smykke sig med det grønne Svanemærke, der er det nordiske miljømærke, som udstedes af Ecolabel Denmark.

Hjælper kunderne til mere bæredygtige indkøbsvaner

Ifølge Brian Seemann er en stor del af Nettos kunder i forvejen meget miljøbevidste, og han forventer, at mange vil være positive overfor den grønne mærkat på Netto-butikkerne.

- Omkring 200 af alle vores butikker kan umiddelbart klare kravene til en svanemærkning, så vi overvejer, om det er noget, vi skal arbejde videre med. Kunderne kan jo ikke umiddelbart se, at butikken er bedre isoleret, at kølerne bruger mindre strøm, eller at butikken er rengjort med miljøvenlige rengøringsprodukter. Alligevel vil vi gerne tage et ansvar her, og vi håber, at kunderne vil være glade for at vide, at de handler i en butik, som er miljøbevidst, siger Brian Seemann.

Butikken har fokus på miljømærkede varer og økologiske produkter, og det vil i det hele taget være lettere for kunderne at finde de "grønnere" alternativer til de konventionelle varer.

- I sidste ende er det altid op til kunderne at afgøre, hvilke varer de ønsker at købe, men det her er en blid form for nudging, som vi gerne puffer lidt til kunderne med, siger Brian Seemann.

Miljøministeriet har bevilliget 160.000 kroner til mærkningen af de tre butikker, som er en del af et pilotprojekt, der skal afgøre, om flere Netto-butikker fremover skal bære Svanen.

Fakta om Svanemærket og svanemærkede butikker

En svanemærket butik anlægger et helhedsorienteret syn på miljøarbejdet. Det handler om alt fra et bredt udbud af økologiske og miljømærkede varer over et lavt energiforbrug og til effektiv affaldshåndtering i butikken.

En svanemærket butik lever bl.a. op til:

  • Bredt udvalg af økologiske og miljømærkede varer
  • Sparer på elektricitet - ved blandt andet at dække køleskabe og frysere
  • Sorterer affald - så gamle materialer bedre kan recirkuleres og genanvendes
  • Bruger miljømærkede produkter - til rengøring og drift af butikken.

Læs mere på http://www.svanemaerketbutik.dk/




Kontaktinformation

Kommunikationsafdelingen i Dansk Supermarked, +45 8778 5002, e-mail: press@dsg.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye