Ny landedirektør til Netto Danmark
I kølvandet på liberaliseringen af lukkeloven har Netto styrket sin position som danskernes foretrukne discountkæde med en endnu stærkere profil på frugt og grønt, fersk kød og frisk brød, samtidig med at Netto er blevet den kæde, der sælger flest økologiske varer i Danmark. Så det er en kæde i topform, 44-årige Brian Seemann Broe overtager, når han efter sommerferien stiller sig i spidsen for Netto.
Brian Seemann Broe vender tilbage til Dansk Supermarked og Netto med et særdeles stærkt kendskab til skandinavisk dagligvarehandel. Tidligere har han været i alt 19 år i Dansk Supermarked bl.a. som butikschef og distriktschef efterfulgt af en to-årig periode som driftsdirektør i Netto Sverige og fem år som salgsdirektør i Netto Danmark før en afstikker til COOP, hvor han de seneste to år har været salgs- og sortimentsdirektør i SuperBrugsen.
Fast greb i Scotties halsbånd
Nu er han klar til at tage fat i halsbåndet på den sort-gule discountkæde, efter at Netto Danmarks nuværende landedirektør Jeppe Dahl Jeppesen har ønsket at skifte butikker ud med indkøb.
Nettos direktør Claus Juel-Jensen glæder sig over, at det er muligt at styrke Netto og Dansk Supermarked på en og samme gang.
- Med Brian har vi været i stand til at hente en virkelig stærk direktør tilbage til Netto. Jeg er sikker på, at han kan udvikle Nettos koncept endnu mere og styrke vores profil. Jeppe har gjort et kanon stykke arbejde i Netto og cementeret kæden som den mest velbesøgte og populære i Danmark. Fremover kommer hans evner alle Dansk Supermarkeds kunder til gavn, så det er en god nyhed for koncernen, siger direktør for Netto Claus Juel-Jensen.
Lynkarriere og solid erfaring
38-årige Jeppe Dahl Jeppesen har gjort lynkarriere i Netto og været både kædechef for døgnNetto, sortimentsdirektør og senest landedirektør for Netto Danmark, som han kom til i 2010 efter at have været salgs- og marketingchef i Skare Food. Forud for dette var han fem år i Dansk Supermarkeds indkøbsdivision, Commercial, som han nu vender tilbage til som indkøbsdirektør på ferskvarer.
At det er en mand med solid indkøbsbaggrund og stor kundeindsigt, der nu styrker indkøbsorganisationen i landets største detailhandelsvirksomhed, er koncern commercial-direktør Viktor Jegesi da heller ikke i tvivl om.
- Jeppe bringer stor kundeindsigt og en stærk forståelse af butiksdrift med sig ind i indkøbsdivisionen. Det vil gøre os i stand til på tværs af Netto, Bilka og føtex at sikre kunderne et endnu mere vedkommende sortiment og forstærke den løbende udvikling af ferskvareområdet, som er helt centralt i kampen om kunderne, siger koncern commercial-direktør i Dansk Supermarked Viktor Jegesi.
Brian Seeman Broe og Jeppe Dahl Jeppesen tiltræder deres nye funktioner den 1. august.
CV Brian Seeman Broe
44 år
1/8 2014 - Landedirektør Netto Danmark
2012 - 2014 Salgs- og sortimentsdirektør SuperBrugsen
2007 - 2012 Salgsdirektør Netto Danmark
2005 - 2007 Driftsdirektør Netto Sverige
1993 - 2005 Div. funktioner føtex og Netto
CV Jeppe Dahl Jeppesen
38 år
Uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i à rhus
1/8 2014 - Indkøbsdirektør ferskvarer Dansk Supermarked
2012 - 2014 Landedirektør Netto Danmark
2012 Sortimentsdirektør Netto Danmark
2010 - 2012 Kædechef døgnNetto
2009 - 2010 Salgs- og marketingchef Skare Food
2007 - 2009 Produktchef Dansk Supermarked
2004 - 2007 Div. funktioner Dansk Supermarked
Kontaktinformation
Pressechef Mads Hvitved Grand telefon 26 65 45 66 - e-mail mhg@dsg.dk
Vedhæftet foto kan frit anvendes ved angivelse af fotograf Claus Sjödin
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto og føtex med topplaceringer i international brand-analyse20.5.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Både føtex og Netto har opnået fornemme placeringer i en brand-undersøgelse, som sender de to dagligvarekæder på en henholdsvis stærk anden- og femteplads blandt danske brands.
Knækbrød, ymerdrys og panko: Salling Group lancerer nye produkter lavet af overskudsbrød20.5.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fire nye produkter lavet af overskudsbrød tager Salling Group et nyt skridt i kampen mod madspild.
Bilka gør det enkelt at følge kriseråd16.5.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun omkring én ud af tre danskere har fulgt myndighedernes opfordring om at have et lille hjemmelager af mad og drikke, der kan række tre dage. Nu gør Bilka det lettere for kunderne at følge opfordringen ved at samle de anbefalede varer i en kasse, der let og hurtigt kan hentes færdigpakket i Bilka eller leveres hjemme på kundernes dørtrin.
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum