Salling Group

Danmarks første kø-tilbud på nettet

Del
Som de første i Danmark, lancerer Bilkas netbutik kø-tilbud på nettet. Det betyder, at kunderne nu får mulighed for at klikke sig i kø til særligt gode tilbud uden at skulle spidse albuerne.

Alle kender allerede køtilbuds-konceptet fra butikkerne, der oftest forvandler salgsarealet til en heftig markedsplads, når dørene åbnes til de ekstraordinære tilbud. Nu giver Bilka kunderne mulighed for at få del i kø-tilbuddene med et par enkelte klik på nettet, hvor ventetiden i køen kan bruges på at drikke en kop kaffe på terrassen eller ordne vasketøjet.

Kø-tilbuddet i Bilkas netbutik foregår ved, at man klikker sig ind på tilbuddet på den pågældende dag og dermed opnår en plads i køen. Herefter skal man ikke fortage sig mere, indtil tilbuddet starter. For at alle har lige chance på nettet, udvælges et antal tilfældige kunder i køen, som automatisk vil blive ført til tilbudssiden.

Martin Skjold, salgschef i Bilkas netbutik forklarer:”Ideen er et forsøg på at udnytte de muligheder, som nettet giver i dag. Vores erfaring er, at kunderne gerne vil spare tid og penge, hvor det er muligt. At man nu kan få fingrene i kø-tilbud uden reelt at skulle bruge tid på at stå i kø eller kæmpe med næb og klør om tilbuddene, er helt klart et nyt alternativ, vi ønsker at give vores kunder.”

Bilka.dk forventer, at konceptet vil blive populært blandt forbrugerne og at det vil tiltrække nye kunder, da kø-tilbuddene ofte vil gælde et begrænset antal varer, som kunderne måske ikke forventer at finde i Bilkas netbutik.

Martin Skjold forsikrer, at Bilka.dk har masser af usædvanlige køtilbudsvarer på vej, der absolut er værd at klikke sig i kø efter.Bilka starter det første kø-tilbud på deres netbutik onsdag d. 9. maj, med en racercykel af mærket Orbea Onix, der benyttes af flere førende cykelryttere i de store cykelløb. Der er et begrænset parti på 50 stk. til en pris á 7.999 kr. Fra kl. 15.00 til 21.15 er der mulighed for at få en plads i køen på bilka.dk/hvemka




Kontaktinformation

For yderligere information kontakt E-handelschef Hannu Vangsgaard på telefon 8778 3096 eller e-mail hva.bdk@bilka.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye