Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Supermarked samler ind til Syrien

Op til weekenden begynder en indsamling på tværs af Bilka, føtex, Netto og stormagasinet Salling til fordel for konfliktens ofre i Syrien.
- De forfærdelige billeder fra Syrien har ramt os alle. Vi har som landets største detailhandelsvirksomhed en mulighed for at hjælpe. Det forpligter, og derfor vil vi gøre vores for at hjælpe de flygtninge, der netop nu befinder sig i den værst tænkelige situation, siger CSR-chef i Dansk Supermarked, Helene Regnell.
Fra fredag morgen får alle danskere en nem mulighed for at hjælpe de millioner af mennesker, der er flygtet fra krig og giftgas. Bilka, føtex og Salling indleder nemlig en indsamling i alle varehuse, hvor der bl.a. sættes indsamlingsbøsser op. Og på netto.dk bliver samlet ind via nettet.
Pengene går til det omfattende hjælpearbejde, som Folkekirkens Nødhjælp yder blandt de nødstedte i selve Syrien og blandt de to millioner, der er flygtet til Syriens nabolande. FN kalder det den største flygtningekatastrofe de seneste 20 år.
- Det kan godt være, at vi endnu ikke har fundet løsningen på, hvordan krigen i Syrien kan stoppes, men de fleste af os kan nok blive enige om at hjælpe dem, der flygter for deres liv og nu mangler mad, vand, telte og medicin, siger Helene Regnell fra Dansk Supermarked.
535.00 mennesker har fået hjælp - men behovet vokser Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær roser initiativet fra Dansk Supermarked angående Syrien og siger:
- Mange danskere er påvirket af de forfærdende scener, vi ser. Mange vil gerne hjælpe, og her giver Bilka, føtex, Salling og Netto en mulighed for at give støtte. Jeg kan love, at vi vil bruge pengene til at skaffe det, som flygtningene har brug for lige nu. Det er vand, mad, medicin og lægehjælp - og snart skal de have tæpper og varmeapparater til de kolde vinternætter, som snart rammer området, siger Henrik Stubkjær.
Folkekirkens Nødhjælp har sammen med sine internationale partnere foreløbigt hjulpet 535.000 mennesker i og omkring Syrien. Men flygtningestrømmen tager til, og der er brug for mere hjælp.
Dansk Supermarked kickstarter indsamlingen med en donation på 250.000 kr. ligesom virksomhedens medarbejdere selv samler ind på kontorer og lagre og i kantiner.
Bilka har et fast samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Kunderne, de ansatte og Bilka selv har tidligere tilsammen givet over 14 millioner kroner til sundhedsarbejde og ernæring i det afrikanske land Malawi. Derfor har Dansk Supermarked også Folkekirkens Nødshjælp som samarbejdspartner til indsatsen i Syrien.
Kontaktinformation
CSR-chef i Dansk Supermarked Helene Regnell: Telefon 87 78 52 01. Mobil: 26 17 66 17
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
Salling Groups overtagelse af Rimi Baltic godkendt5.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har godkendt Salling Groups opkøb af Rimi Baltics forretning i Estland, Litauen og Letland.
Salling Group styrker sin markedsposition i historisk 202428.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både top- og bundlinje blev løftet i et tilfredsstillende 2024 præget af et rekordstort investeringsniveau og en ny ambitiøs strategi for de kommende år.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne i Esbjerg og Sønderborg også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne på Lolland-Falster også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum