Netto rykker ind på det britiske marked

Netto vender tilbage til Storbritannien med et nyt butikskoncept, der introduceres på forsøgsbasis som et frisk skandinavisk pust til den britiske discountsektor. De nye britiske Netto-butikker kommer til landet som en del af et joint venture mellem Dansk Supermarked og britiske Sainsbury's.
Sainsbury's bidrager med essentiel viden og ekspertise inden for indkøb, kunder og det britiske marked, og Dansk Supermarked har mange års erfaring med indkøbs- og logistiksystemer, infrastruktur og omkostningsbevidst, effektiv butiksdrift på internationale markeder.
Pilotprojektet kommer i første omgang til at omfatte 15 butikker, som forventes åbnet mod slutningen af 2015, men de første butikker slår allerede dørene op i det nordlige England senere på året. Hvis partnerskabet bliver en succes, er det planen, at konceptet rulles ud over hele Storbritannien.
Dansk Supermarked følger strategien
Ifølge Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank, er tilføjelsen af endnu et Netto-land en central del af Dansk Supermarkeds strategi om at fordoble omsætningen i Netto International.
- Partnerskabet med Sainsbury's cementerer vores tidligere udmeldte strategi, som vi vil gennemføre ved også fremadrettet at udvide på vores eksisterende markeder, medvirke i nye projekter og indgå værdifulde partnerskaber med dygtige og anerkendte aktører i detailbranchen, siger Per Bank.
De nye britiske Netto-butikker bliver helt anderledes end de knap 200 butikker, som Dansk Supermarked solgte i 2010. Ud over konkurrencedygtige priser og en nem og hurtig indkøbsoplevelse bliver kernen i det nye, britiske Netto-koncept friske fødevarer. Fx får de britiske Netto-butikker også "Brødhuset", som vi kender det herhjemme med frisk brød og wienerbrød hver dag. De britiske Netto-butikker vil også tilbyde de populære, ugentlige spotvarer, som giver kunderne en "ny verden hver uge."
Hvert selskabs investering i samarbejdet vil indledningsvist være på 12,5 millioner britiske pund, og på baggrund af startomkostningerne forventer hver partner et tab efter skat i omegnen af 5-10 millioner engelske pund indtil 31. marts 2015.
Sainsbury's får adgang til discountmarkedet
Mike Coupe, tiltrædende CEO for Sainsbury's, er begejstret for at kunne bringe Netto tilbage til de britiske forbrugere.
- Partnerskabet med Dansk Supermarked giver os en enestående mulighed for at få adgang til det voksende britiske discountmarked sammen med en partner, hvis ekspertise og værdier matcher vores. Hvis pilotprojektet bliver en succes, kan vi supplere vores øvrige forretning med langsigtet vækst i discountsektoren, siger han.
Begge parter er enige om, at Nettos nye discountkoncept, vil udgøre et spændende alternativ til de tyske discountere, som opererer på det britiske marked.
- Det er fantastisk, at vi kan tilføre frisk, skandinavisk pust til Storbritanniens hurtigt voksende discountsektor. Med Netto UK kan vi præsentere de britiske forbrugere for et nyt og indbydende butikskoncept, der er baseret på den innovation og friskhed, som briterne forbinder med Danmark. Sainsbury's har stor indsigt i det britiske marked og ekspertise inden for ejendomme og logistik. Kombineret med vores mangeårige erfaring med drift af discountbutikker i andre lande kan vi skabe et detailhandelskoncept, som vi er overbeviste om, at de britiske forbrugere vil elske, siger Per Bank.
Discountsektoren i Storbritannien anslås at have en værdi på 10 milliarder britiske pund i årligt salg og ventes at fordoble sin værdi til cirka 20 milliarder britiske pund i løbet af de næste fem år.
Netto UK bliver ledet af Morten Møberg Nielsen, som kan dokumentere gode resultater efter 18 år i detailbranchen heraf 14 år hos Dansk Supermarked. Han kommer fra en stilling som landedirektør for Netto Tyskland.
Kontaktoplysninger
Kontaktinformation
Telefonkonference 20. juni 2014 kl. 10:30
Sainsbury's og Dansk Supermarked er værter for en telefonkonference, hvor danske medier har mulighed for at stille spørgsmål til ovenstående. Til stede er Sainsbury's tiltrædende CEO Mike Coupe og Dansk Supermarkeds administrerende direktør Per Bank. Bemærk venligst at pressemødet foregår på engelsk. Alle spørgsmål bedes stillet på engelsk.
Opkaldsnummer: +44 1296 480 100
Adgangskode: 526 775
Pressekontakt Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand, Head of Press, telefon +45 29 65 45 66 eller +45 87 78 52 08
@Netto_UK #HelloNetto
www.netto.co.uk
Se desuden vedhæftede faktablade om Sainsbury's og Dansk Supermarked
Vedhæftede fotos mærket CSP kan frit anvendes redaktionelt ved kreditering af fotograf Claus Sjödin.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto og føtex med topplaceringer i international brand-analyse20.5.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Både føtex og Netto har opnået fornemme placeringer i en brand-undersøgelse, som sender de to dagligvarekæder på en henholdsvis stærk anden- og femteplads blandt danske brands.
Knækbrød, ymerdrys og panko: Salling Group lancerer nye produkter lavet af overskudsbrød20.5.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fire nye produkter lavet af overskudsbrød tager Salling Group et nyt skridt i kampen mod madspild.
Bilka gør det enkelt at følge kriseråd16.5.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun omkring én ud af tre danskere har fulgt myndighedernes opfordring om at have et lille hjemmelager af mad og drikke, der kan række tre dage. Nu gør Bilka det lettere for kunderne at følge opfordringen ved at samle de anbefalede varer i en kasse, der let og hurtigt kan hentes færdigpakket i Bilka eller leveres hjemme på kundernes dørtrin.
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum