føtex udfordrer prisen på økologisk fersk kød og fjerkræ
1.11.2014 07:46:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Som en del af føtex' mission om at gøre den gode kvalitet tilgængelig for alle, lover kæden nu kunderne, at økologisk fersk kød og fjerkræ ikke kan findes billigere andre steder.
- Vores forbrugerundersøgelser viser, at kunderne gerne vil købe mere økologisk fersk kød og fjerkræ og have et større udvalg, men vi ved også, at når købsbeslutningen skal tages ved køledisken, så er prisen ofte en afgørende faktor. Derfor vil vi nu sikre, at vores priser på disse varer altid er konkurrencedygtige, siger salgsdirektør fra føtex, Jan Larsen.
Uvildig partner tjekker konkurrenternes priser
Den nye satsning betyder, at hvis en kunde har købt økologisk fersk kød eller fjerkræ i føtex og bagefter finder samme vare billigere hos en konkurrent, så udbetaler føtex ved fremvisning af dokumentation differencen til kunden. Herefter sænker føtex prisen til samme niveau i alle sine varehuse.
- Vi samarbejder med en ekstern partner, som indsamler priser hos konkurrenterne hver uge hos de kæder og butikker, vi sammenligner med. På den måde kan vi sikre, at vi altid har konkurrencedygtige priser på markedet, forklarer Jan Larsen.
Økologisk Landsforening vender tomlen op
Økologisk Landsforening hilser føtex' satsning på økologisk fersk kød og fjerkræ velkommen, og markedschef Henrik Hindborg siger:
- Der er et kæmpe potentiale for at sælge mere økologisk kød til danskerne, og der skal kun to ting til, for at få det til at lykkes: Butikkerne skal sætte avancen ned i en periode, således at merprisen for økologi bliver mindre, og så skal der være et større udvalg i butikkerne. føtex gør nu begge dele på én gang, og jeg er sikker på at kunderne øjeblikkeligt vil kvittere for initiativet ved at købe mere økologisk kød.
Mere øko-kød i kølediskene
Med de skarpe priser følger også mere økologisk fersk kød og fjerkræ i føtex' faste sortiment. De butikker, som kører med fast sortiment, vil fremadrettet have 10 varianter inden for både okse, svin og fjerkræ , hvor de butikker, som oplever størst efterspørgsel på økologisk fersk kød og fjerkræ, kan have helt op til 17 varianter. Alle føtex food kører med fuldt økologisk fersk kød- og fjerkræssortiment.
- Vi håber, at vi med kampagnen, kan hjælpe kunderne til at leve op til de gode intentioner om at købe mere økologisk fersk kød og fjerkræ. Hvis det lykkes, vil vi helt naturligt følge op med flere produkter i sortimentet, siger salgsdirektør Jan Larsen.
føtex sammenligner sine priser med disse dagligvarekæder og netbutikker: Rema 1000, Lidl, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen, Super Best, Kiwi, Irma, Netto, Bilka, Aldi, ABC Lavpris, Dagli'Brugsen, Eurospar, Fakta Q, Kwik Spar, LokalBrugsen, Løvbjerg, Min Købmand, Spar, irma.dk, Osuma.dk, Superbest.dk, grisogko.dk og nemlig.com.
Varer, som er nedsat, fordi de nærmer sig sidste salgsdato, er ikke omfattet af føtex' priskampagne. Det samme gælder lokale tilbud, som kun findes i få butikker i en konkurrerende kæde.
Kampagnen træder i kraft lørdag den 1. november 2014
Kontaktinformation
Salgsdirektør Jan Larsen: jl@foetex.dk telefon: 52 19 76 83
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

