Salling Group

Ny Starbucks åbner på strøget i Vejle

Del
Vejlenserne har god grund til at glæde sig til den 13. november, når kaffekæden Starbucks slår dørene op til en ny kaffebar i føtex på strøget i Vejle

Kaffetørstige beboere i Vejle kan se frem til at få stillet deres lyst til alt fra friskbrygget espresso og Frappuccino til en lang række andre kaffespecialiteter, når Dansk Supermarked Group i samarbejde med Starbucks fredag den 13. november kl. 10.00 åbner den 19. Starbucks kaffebar i Danmark.

Store Manager Majbrit Nielsen ser frem til at byde kunderne indenfor i det, hun betegner som Vejles hyggeligste kaffebar.

- Jeg tror og håber på, at folk tager godt imod vores kaffebar, som er rigtig hyggeligt indrettet med dejlige møbler og flotte dekorationer på væggene. Vi vil gøre vores bedste for, at alle føler sig velkomne og får en god oplevelse og ikke mindst en velbrygget kop kaffe, siger hun.

Glade nabobutikker

Mikkel Niess, varehuschef i føtex på strøget i Vejle, forventer, at kaffebaren vil gøre det nemt for kunderne i føtex at kombinere indkøbsturen med en kaffepause, og han glæder sig til at byde Starbucks velkommen.

- Det er ikke kun os her i huset, der glæder os til, at Starbucks åbner. Jeg har talt med en del andre butikker her i gågaden, som ser frem til åbningen, da de også er overbeviste om, at Starbucks vil trække flere kunder til vores del af gågaden, som er temmelig lang her i Vejle, siger han.

Kaffebaren kommer til at rumme 45 siddepladser, og gæsterne får også mulighed for at nyde deres kaffe udenfor, hvis vejret tillader det. Her vil der være 24 siddepladser. Kaffebaren åbner kl. 8 alle dage undtagen søndag, hvor den åbner kl. 9.

En kop kaffe på shoppeturen eller til opgaveskrivningen

Med den centrale placering i føtex på strøget i Vejle tror Majbrit Nielsen på, at kaffebaren vil tiltrække mange forskellige gæster.

- Det er oplagt, at både folk på shoppetur, handlende i føtex samt ansatte i de omkringliggende butikker og restauranter lægger vejen forbi til en god kop kaffe. Hos os er hyggen i højsædet, og vi ser også gerne, at erhvervsdrivende, der skal holde forretningsmøder og studerende, der skal skrive skoleopgaver, kommer forbi. Her er plads til det hele, siger Majbrit Nielsen.

Om åbningen på strøget i Vejle

Den nye Starbucks i føtex på strøget i Vejle åbner fredag den 13. november kl. 10.00, og Vejles borgmester vil være til stede ved åbningen. Der vil være goodie bags til de 50 første kunder, loungemusik samt smagsprøver på de lækre Starbucks drikke. Kaffebaren afløser den gamle Starbucks ved Bilka Vejle, som lukkede den 11. oktober.

Om Starbucks

Siden 1971 har Starbucks engageret sig i etisk handel og ristning af arabica kaffe af højeste kvalitet fra hele verden. Med butikker over hele kloden er Starbucks i dag den førende forhandler af specialitetskaffe. Gennem Starbucks' vedholdende engagement til kvalitet og deres grundlæggende principper, bringer virksomheden den unikke Starbucks-oplevelse til live for enhver kunde gennem hver eneste kop. Læs mere på www.starbucks.com

Om Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailvirksomhed og driver mere end 1.400 butikker i fem lande. Hver dag forsyner virksomheden og de cirka 47.000 medarbejdere næsten 2 mio. kunder med dagligvarer og alverdens nonfoodvarer gennem kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling og webshops Bilka.dk, føtex.dk, wupti.com og iPosen.dk. Dansk Supermarked Group ejes af Salling Fondene og A.P. Møller - Mærsk og omsætter for ca. 57 mia. kr. årligt.




Kontaktinformation

Dansk Supermarked Group Communications, +45 8778 5002, press@dsg.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye