Aarhusiansk kulturspids bliver ny direktør i Salling

Salling har fundet sin nye direktør. Det bliver den 47-årige Marianne Bedsted, som de sidste fem år har været direktør for Musikhuset Aarhus. Den 1. oktober skifter hun scenegulvet ud til fordel for de bonede salgsgulve i stormagasinerne, og samtidig kommer hun til at stå i spidsen for Franchise Divisionen, som driver Dansk Supermarkeds samarbejdsaftaler med kaffekæden Starbucks og burgerkæden Carl's Jr.
Marianne Bedsted har været direktør for Musikhuset i Aarhus siden 2009 og kommer med massiv ledelseserfaring og imponerende økonomiske resultater i bagagen. Siden sin tiltrædelse i Musikhuset har Marianne Bedsted vendt underskud til overskud i flere år i træk, og sidste år leverede hun og kollegerne et rekordoverskud. Dansk Supermarkeds administrerende direktør Per Bank var ikke et sekund i tvivl om, at Marianne Bedsted ville være den rigtige til at føre Salling videre.
- Marianne kommer med et smittende drive og passion for ledelse, forretning og god service. Hun har en skarp tilgang til forretning og har ved flere lejligheder bevist, at hun kan skabe resultater i både politisk ledede organisationer og i store koncerner. Jeg er helt sikker på, at hun vil fortsætte den positive udvikling i stormagasinerne, som på mange måder er Dansk Supermarkeds vugge, siger Per Bank.
De store udfordringer og kulturen trækker
Marianne Bedsted havde ikke planer om et karriereskifte, da hun blev kontaktet om direktørjobbet i Salling. Men hun kunne ikke stå for de udfordringer, hun blev stillet i udsigt: Ansvaret for de to stormagasiner i hhv. Aarhus og Aalborg og for franchisesamarbejdet med de to amerikanske superbrands; kaffekæden Starbucks og burgerrestauranterne Carl's Jr., som Dansk Supermarked har eksklusivaftaler med. Samlet set får hun ansvaret for 1370 medarbejdere, og det er fristende udfordringer for Marianne Bedsted, men der er også noget med kultur:
- Jeg kommer jo fra en markant kulturinstitution, og nu rejser jeg til en virksomhed, der selv gennem mere end 100 år har været bannerfører for en stærk og driftig kultur. Ud over kultur og historie så ser jeg også masser af potentiale og udviklingsmuligheder, som jeg glæder mig til at give mig i kast med, siger hun.
Ud over at være direktør for Musikhuset Aarhus, så har Marianne Bedsted bestredet direktørstillinger i hotelbranchen i 20 år. Hun har blandt andet været direktør for Torvehallerne i Vejle, Scandic Bygholm Park Horsens, Scandic hotellerne i Aarhus og HR direktør for Scandic og Hilton i Danmark. Men nu gælder det detailbranchen, som hun ser frem til at prøve kræfter med.
- Man kan drage mange paralleller mellem hotelbranchen og detailhandel. Jeg har brugt hele mit liv på at arbejde med service, ledelse og mennesker, og den erfaring vil komme mig til gode i mit nye job, som jeg glæder mig vanvittigt til at begynde på, siger hun.
CV
47 år, født og opvokset i Skive. Gift med Claus Hovge Andersen. Har to børn på 12 og 15 år. Bor i Højbjerg ved à rhus
Erhvervserfaring
- Marts 2009 - 2014: Direktør, Musikhuset Aarhus
- 2006 - 2009: Direktør, Scandic hotellerne i à rhus
- 2005- 2006: HR Direktør, Scandic og Hilton Danmark
- 1997 - 2005: Direktør, Scandic Bygholm Park i Horsens
- 1992 - 1997: Direktør, Torvehallerne i Vejle
- 1989 - 1992: Bosat i London, forskellige lederstillinger i hotelbranchen
Tillidsposter
- Bestyrelsesmedlem i Erhverv Aarhus
- Bestyrelsesmedlem i DKK (Danske Kultur- og Koncerthuse)
- Bestyrelsesmedlem i Kystvejens Hotel- og Konferencecenter
- Medlem af Nordea à rhus' bankråd
Om Dansk Supermarked, Salling Stormagasiner og Franchise Divisionen
Dansk Supermarked A/S er bygget op på det fundament, der blev skabt omkring Salling Stormagasin i 1906. Her åbnede Ferdinand Salling den manufakturhandel, som senere bliver til Salling Stormagasin. Sønnen Herman overtog forretningen efter faderens død i 1953. I årene efter opbygger Herman Salling Dansk Supermarked og kæderne Føtex, Bilka og Netto.I 2011 indgik Dansk Supermarked en samarbejdsaftale med Starbucks om at åbne kaffebarer i forbindelse dagligvarebutikkerne. Senere blev aftalen udvidet til også atomfatte åbninger på strøgplaceringer. I dag driver Dansk Supermarked syv Starbucks kaffebarer og tre Carl's Jr. Burgerrestauranter i Danmark og flere åbninger er på vej.
Kontaktinformation
Pressechef Mads Hvitved Grand: 29 65 45 66 eller mhg@dsg.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
Salling Groups overtagelse af Rimi Baltic godkendt5.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har godkendt Salling Groups opkøb af Rimi Baltics forretning i Estland, Litauen og Letland.
Salling Group styrker sin markedsposition i historisk 202428.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både top- og bundlinje blev løftet i et tilfredsstillende 2024 præget af et rekordstort investeringsniveau og en ny ambitiøs strategi for de kommende år.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne i Esbjerg og Sønderborg også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum