Slut med miljøbelastende varmtvandsrejer i Bilka, føtex og Netto

Fra uge 17 kommer der ikke flere varmtvandsrejer på hylderne i Bilka, føtex og Netto, medmindre de bærer det lille, turkise ASC-mærke, som garanterer, at rejerne er opdrættet under miljømæssigt ansvarlige forhold.
Dansk Supermarked har en målsætning om kun at sælge dokumenteret ansvarligt producerede fisk og skaldyr i sine butikker, og som en del af den plan vil koncernen fremover kun sælge ASC-mærkede varmtvandsrejer, fremfor de ofte miljøbelastende varmtvandsrejer, der sælges under navne som "tigerrejer", "vannameirejer" eller "kæmperejer".
- Kæmperejer er meget populære blandt vores kunder, men de er samtidig også problematiske for miljøet, og derfor har vi virkelig set frem til, at de første rejefarme i Asien skulle blive ASC-certificerede, så vi kunne få rejerne i vores sortiment. Nu kan vi endelig tilbyde et produkt, der ikke er med til at ødelægge de områder, rejerne opdrættes i, og samtidig er vi med til at støtte udviklingen i de lande, vi køber dem fra, siger Dansk Supermarkeds CSR-chef, Helene Regnell.
Glæde hos WWF Verdensnaturfonden
Dansk Supermarked er ikke alene om at glæde sig over, at de ASC-mærkede rejer er kommet på markedet. Hos WWF Verdensnaturfonden udtrykker generalsekretær Gitte Seeberg stor begejstring for, at landets største detailhandelsvirksomhed tager ansvar på området og skifter sortimentet ud med ansvarlige produkter.
- Det er suverænt, at Dansk Supermarked gør rent bord og fra uge 17 kun efterspørger miljømærkede varmtvandsrejer. Det er en milepæl frem mod virksomhedens mål om udelukkende forhandle certificerede fisk- og skaldyrsprodukter. Hvis alle gjorde, som Dansk Supermarked gør på dette område, ville det virkelig batte, siger hun.
De første rejer kommer på hylderne i uge 17, og herfra bliver de rejer, der ikke bærer ASC-mærket, udfaset fra sortimentet i både Bilka, føtex og Netto.
Dansk Supermarked har siden 2007 arbejdet for at udvide sit sortiment med flere ansvarligt producerede fisk og skaldyr. I dag er føtex, Netto og Bilka fx alene i Danmark om at tilbyde sine kunder ASC certificeret fersk laks.
I 2013 indgik virksomheden et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden om at få flere MSC og ASC certificerede fisk og skaldyr på hylderne og derigennem fremme salget af disse. Siden 2012 er sortimentet af certificerede fiske- og skaldyrsprodukter udvidet med 31 procent, hvilket har medført en stigning på 40 procent i salget fra 2012 til 2014.
Både Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden håber, at de nye ASC-mærkede produkter vil få endnu flere kunder til at træffe et ansvarligt valg ved køledisken.
Fakta om varmtvandsrejer/tigerrejer/kæmperejer/vannameirejer
Varmtvandsrejer, der sælges på det danske marked, stammer primært fra opdrætsanlæg i Sydøstasien. Rejerne bliver ofte opdrættet på måder, der forurener og udpiner miljøet omkring rejefarmene. Dermed udgør de en betydelig trussel mod følsomme naturområder, fx mangroveskove og floddeltaer, der bliver ødelagt og forurenet for at give plads til rejefarmene. Dammene forurenes ofte så kraftigt, at de kun kan bruges i kort tid, hvilket betyder, at man må bygge nye damme på bekostning af miljøet og mangroveskovene. I dag er 35-40 procent af verdens mangroveskove ryddet på grund af rejefarme.
(Kilde: WWF Verdensnaturfondens Fiskeguide)
Om Aquaculture Stewardship Council (ASC)
ASC er en international, uafhængig non-profitorganisation, som håndterer global certificering af bæredygtig og ansvarlig akvakultur.
ASC-mærkede dambrug skal:
- Begrænse anvendelsen af antibiotika
- Undgå stressede og syge fisk, der kan smitte vilde bestande
- Begrænse forbruget af ferskvand og energi til vandpumper
- Benytte fiskefoder i dambrugene, der ikke er produceret af overfiskede arter
- Undgå ændringer af hav- eller landmiljø omkring dambrugene
- Sikre at produktionen sker med hensyntagen til arbejdsmiljø og lokalsamfundet.
Læs mere på www.asc-aqua.org
Kontaktinformation
Dansk Supermarked, CSR-chef Helene Regnell: hr@dsg.dk telefon 26 17 66 17
WWF Verdensnaturfonden, Advisor, public affairs & CSR Mie Oehlenschläger: mo@wwf.dk
telefon 31 47 88 12
Krediter venligst fotograf Nikolaj Svennevig, WWF ved anvendelse af reje-foto.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Kvindernes fodbold-EM: Få en signeret fanplakat, adgang til spillerportrætter og lær at lave Zidane-finten26.6.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du en fodboldfan i hjemmet? Lige nu kan kunder i Salling Groups tre dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka tage EM-fodboldfeberen med hjem i stuerne, når de er ude at handle.
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum