Netto strækker natten i Nordsjælland
31.10.2016 12:03:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Nordsjællænderne behøver ikke længere presse dagligvareindkøbene ind mellem arbejde, fritidsaktiviteter og aftensmad. Fra 1. november holder 30 Netto-butikker på landsplan åbent 24 timer i døgnet, hele ugen. Det gælder også for Netto i Virum og Holte, der slutter sig til Hillerød, Lyngby og Frederikssund, hvor forbrugerne i forvejen kan købe ind i Netto døgnet rundt.
Udvidelsen af åbningstiderne sker for at imødekomme kundernes ønsker om fleksible indkøbsmuligheder og for at sikre en bedre butiksstandard. Døgnåbningen betyder først og fremmest, at klargøring af butikkerne kan finde sted om natten, så butikkerne er bedre rustet til at tage imod dagtimernes mange kunder, forklarer landedirektør for Netto Danmark, Brian Seemann.
- Vi ved af erfaring, at mange kunder sætter pris på at kunne handle, når det passer dem. For at kunne give alle kunder en rigtig god indkøbsoplevelse, flytter vi en række arbejdsopgaver som for eksempel rengøring af butikken, opfyldning og optælling af varer til primært at foregå om natten, så vi fremover kan koncentrere os endnu mere om at servicere vores kunder i de timer, hvor flest af dem besøger os. Og det er trods alt stadig i dagtimerne, siger Brian Seemann.
De første 24 timer åbne Nettoer åbnede på forsøgsbasis for knap to år siden i København, Lyngby og Aarhus. Siden er flere kommet til i Storkøbenhavn og større provinsbyer, og fra 1. november fordobles antallet, når 24-timers butikkerne udover Holte og Virum også kommer til bl.a. Herlev, Tåstrup, Solrød, Roskilde, Slagelse, Holbæk, Næstved, Vejle, Aarhus og Nykøbing Falster.
Overraskende stor interesse for at handle om natten
Udviklingen i de eksisterende 24-timers butikker har været så positiv, at Netto ud fra en sammenligning af indkøbsmønstre, kundeunderlag og geografi har kunnet analyseret sig frem til, hvor det giver mening at udvide åbningstiderne. Selv om nattens omsætning oprindeligt var det sekundære i de døgnåbne Nettoer, er det et kendetegn ved 24-timers butikkerne, at de oplever pæn salgsvækst. Dels fordi butikkerne er mere klar til dagtimerne, og dels fordi kunderne i bemærkelsesværdig høj grad efterspørger muligheden for at handle på skæve tidspunkter af døgnet.
- Det er rigtig mange forskellige mennesker, der benytter sig af at handle ud på de små timer eller meget tidligt om morgenen i Netto. Faktisk er omfanget kommet lidt bag på os. Det er både sygeplejersken, der har haft vagtskifte, studerende, folk på vej på arbejde og småbørnsfamilier, der køber ind frem til midnat eller lige før solopgang, fordi det passer dem bedst, siger Brian Seemann, landedirektør for Netto Danmark.
Derfor forventer kæden heller ikke, at mulighederne for at indføre 24 timer åbne butikker er udtømt med de 30 butikker på landsplan, der holder dørene åben hele døgnet. Yderligere et par stykker kommer til senere på året, og landedirektøren mener fortsat, der er potentiale for døgnåbent i en række af landets større byer.
Rekruttering af medarbejdere til natarbejde i Netto sker ad frivillighedens vej for eksisterende medarbejdere og ved nyansætt
Kontaktinformation
Pressechef i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand: 29 65 45 66.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Hundredvis af nye arbejdspladser på vej: Salling rekrutterer til to historiske nyåbninger i København6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling slår senere på året dørene op i hovedstadsområdet, og det kræver mange nye kolleger. Derfor er de i fuld gang med at ansætte omkring 200 medarbejdere på tværs af mode, skønhed, café og bar, og ambitionen er at opbygge et stærkt hold, der kan levere inspirerende kundeoplevelser og høj service fra dag ét.
Netto sænker priserne massivt på favoritvarer og fastholder skarpe tilbud hver uge1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netto sænker fra i morgen prisen på en lang række af danskernes favoritvarer. Kunderne vil således opleve prisfald på op til 58 procent på varer som smør, oksekød, yoghurt og bleer.
International vækst løfter Salling Group til historisk niveau27.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025, hvor Salling Group gennemførte virksomhedens største opkøb til dato og fortsatte med at eksekvere på de strategiske prioriteter i strategien Aspire ’28, blev både omsætning og investeringsniveau løftet til det højeste nogensinde.
Salling udvider robotlager efter massiv online vækst23.4.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Stærk digital fremgang driver Sallings udvidelse af autostore-lageret i Skejby. Salling.dk er vækstet med 250 procent de seneste tre år.
Salling Seeds investerer i AI-virksomheden Enterspeed22.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern åbner for sin investeringsfond Salling Seeds og investerer i scaleup-virksomheden Enterspeed, der udvikler løsninger indenfor kunstig intelligens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

