En særlig blend af Aarhus' historie og Starbucks-kaffe
15.8.2016 08:46:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Da Aarhus fik sin første Starbucks for tre år siden, var det som en del af Salling. Nu åbner byens første Starbucks i helt egne omgivelser. Den kommer til at emme af Aarhus-historie med sin unikke beliggenhed ved en af byens ældste porte, Borgporten i Latinerkvarteret, og med en rustik indretning, der respekterer den atmosfærefyldte ejendom fra 1915, hvor også Aarhus' første butiksarkade a la Paris har adresse.
Over Starbucks-kopperne kommer gæsterne bl.a. til at kunne nyde synet af de gamle søjler samt det rensede og fritlagte murværk, der igennem de seneste årtier har været gemt bag vareudbuddet i Borgportens Isenkram. Målet med indretningen har netop været at få ejendommens historiske kvaliteter frem. Det er et team af arkitekter og designere fra Starbucks' europæiske hovedsæde i Amsterdam, der har stået for indretningen med bl.a. rustikke trægulve og håndmalet kunst på væggene.
Store manager Elisabeth Madsen glæder sig meget til at byde århusianere i alle aldre indenfor:
- Der er en helt særlig stemning i de lokaler. De er fuldstændig fantastiske, og det har vi stor respekt for og har værnet om i vores indretning, siger Elisabeth Madsen, der kommer fra en stilling som store manager i en Starbucks i helt anderledes moderne omgivelser - nemlig på Aalborg Universitets campus.
Med adresse i hjertet af Aarhus tilbyder Starbucks udeservering på første parket til byens liv - og åbningstiderne bliver afstemt byens puls. Når den nye Starbucks åbner tirsdag 23. august, lige op til Aarhus Festuge, vil baristaerne servere kaffenydelse indtil kl. 22, til festugen er ovre. Normal åbningstid bliver kl. 7.30 til 20.00.
Starbucks på Store Torv er den 21. Starbucks i Danmark. Siden 2012, har Dansk Supermarked Group og Starbucks åbnet 15 Starbucks i Danmark - nogle af dem ligger som en del af Dansk Supermarkeds varehuse som Salling, føtex og Bilka, andre ligger på selvstændige strøgadresser.
Om åbningen af Starbucks på Store Torv
à bningen sker tirsdag den 23. august kl. 10.00 med musik fra en dj og goodie bags til de første 150 kunder.
Ved åbningen vil blandt andre Karin Salling, Marianne Bedsted direktør for Starbucks, Carl's Jr. og Salling samt Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group, være til stede.
Om Starbucks Corporation
Siden 1971 har Starbucks engageret sig i etisk handel og ristning af arabica kaffe af højeste kvalitet fra hele verden. Med butikker over hele kloden er Starbucks i dag den førende forhandler af specialitetskaffe. Gennem Starbucks' vedholdende engagement til kvalitet og deres grundlæggende principper, bringer virksomheden den unikke Starbucks-oplevelse til live for enhver kunde gennem hver eneste kop. Læs mere på www.starbucks.com
Om Dansk Supermarked Group
Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailvirksomhed og driver mere end 1.400 butikker i fem lande. Hver dag forsyner virksomheden og de cirka 47.000 medarbejdere næsten 2 mio. kunder med dagligvarer og alverdens nonfoodvarer gennem kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling og webshops Bilka.dk, føtex.dk, wupti.com og iPosen.dk. Dansk Supermarked Group ejes af Salling Fondene og A.P. Møller - Mærsk og omsætter for ca. 57 mia. kr. årligt.
Kontaktinformation
Dansk Supermarked Group Communications: +45 8778 5002, press@dsg.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Hundredvis af nye arbejdspladser på vej: Salling rekrutterer til to historiske nyåbninger i København6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling slår senere på året dørene op i hovedstadsområdet, og det kræver mange nye kolleger. Derfor er de i fuld gang med at ansætte omkring 200 medarbejdere på tværs af mode, skønhed, café og bar, og ambitionen er at opbygge et stærkt hold, der kan levere inspirerende kundeoplevelser og høj service fra dag ét.
Netto sænker priserne massivt på favoritvarer og fastholder skarpe tilbud hver uge1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netto sænker fra i morgen prisen på en lang række af danskernes favoritvarer. Kunderne vil således opleve prisfald på op til 58 procent på varer som smør, oksekød, yoghurt og bleer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

