Salling Fondene giver 37 mio. kr. til Aarhus' internationale skole
Gennem en årrække har Aarhus Kommune haft et tæt samarbejde med erhvervslivet om at styrke den internationale skole i Aarhus, Aarhus Academy for Global Education, AAGE. Det er nu lykkedes gennem et projekt, hvor den internationale skole køber ejendommen Dalgas Avenue 12 af Aarhus Kommune. Dette fremgår af en indstilling til Magistratsmødet 11. maj. Derved styrkes Aarhus' internationale profil:
- For at give Aarhus større international gennemslagskraft og dermed bedre vilkår for vækst og fremgang skal vores by være attraktiv for udenlandske medarbejdere, studerende og forskere. Her er en solid international skole en åbenlys forudsætning, så det er meget glædeligt at vi nu har et projekt på vej med en styrket international skole i Aarhus, siger borgmester Jacob Bundsgaard.
Salling Fondene muliggør internationalisering
Finansieringen til køb af ejendommen kommer fra en donation fra Salling Fondene, der er hovedejer af Dansk Supermarked, på knap 37 mio. kr., og det er ifølge formand i Salling Fondene Jens Bjerg Sørensen et helt naturligt område for fondene at støtte:
- Donationerne fra Salling Fondene har blandt andet til formål at skabe fremdrift i Østjylland. Med en stærk international skole vil de østjyske virksomheder, herunder Dansk Supermarked, have nemmere ved at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere. Det styrker helt generelt byens og virksomhedernes internationale position.
Opbakningen fra erhvervslivet gør det muligt at indrette en ny skole med rammer til 500 børn med børnehave og to spor i tidssvarende rammer med gode udefaciliteter, boldbaner og svømmehal som nabo, nærhed til skov og strand og til et stort offentligt transportnet. Som medfinansieringen til projektet deltager foruden Salling Fondene blandt andre Vestas, Arla Foods, BESTSELLER, Industriens Fond, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune.
International skole er vigtig for erhvervslivet
For erhvervslivet i Aarhus har en attraktiv international skole en helt særlig betydning. Administrerende direktør for Arla Foods, Peder Tuborgh:
- For Arla Foods og en række andre internationalt orienterede virksomheder i Aarhus-området er det helt vitalt, at den internationale skole i Aarhus bliver styrket. Vores internationale medarbejdere forventer, at byen kan tilbyde en attraktiv, international skole med et spændende miljø og gode faciliteter.
Aarhus Academy for Global Education (AAGE) tilbyder det internationale undervisningsprogram IB (International Baccalurate), som benyttes på 4132 skoler i 164 lande. AAGE forventer at blive certificeret efter IB standard og dermed godkendt som IB World School til efteråret. Skolen, der har engelsk som instruktionssprog, har haft et støt stigende elevtal siden åbningen i august 2012, og elevtallet er nu på knap 200 elever fra i alt 36 nationaliteter, hvilket næsten er en fordobling af elevtallet på et år.
- Den opbakning, som skolen har fra Salling Fondene, andre virksomheder og Aarhus Kommune, er helt afgørende for at kunne videreudvikle en attraktiv international skole. Skolen har allerede i dag et rigtig godt fundament, og med denne opbakning er grundlaget sikret til, at vi kan fortsætte den positive udvikling. Derfor vil vi også gerne sende en særlig tak til Salling Fondene, virksomhederne og Aarhus Kommune, udtaler skolens bestyrelsesformand Christian Schacht-Magnussen.
I forbindelse med salget af Dalgas Avenue 12 til AAGE opgraderer Aarhus Kommune fodbold-anlægget på Ingerslevs Boulevard med kunstgræsbaner. Det sker i samarbejde mellem fodboldklubben ASA, AAGE og Aarhus Kommune.
Læs mere om Aarhus Academy for Global Education på:
Kontaktinformation
Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør, Dansk Supermarked / Salling Fondene, tlf. 2965 4566
Pernelle Fau Clausen, Vice Head of School, Aarhus Academy of School, tlf. 8672 6060
Theis Brøgger, Pressechef, Arla Foods, tlf. 4033 1047
Niels Buch Johannsen, Pressechef, Aarhus Kommune, tlf. 5157 6716
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkInformation om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
Salling Groups overtagelse af Rimi Baltic godkendt5.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har godkendt Salling Groups opkøb af Rimi Baltics forretning i Estland, Litauen og Letland.
Salling Group styrker sin markedsposition i historisk 202428.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både top- og bundlinje blev løftet i et tilfredsstillende 2024 præget af et rekordstort investeringsniveau og en ny ambitiøs strategi for de kommende år.
Bilka fortsætter sin udvidelse af BilkaToGo Hjemmelevering28.4.2025 10:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 udvidet sin hjemmelevering markant, og nu kan kunderne i Esbjerg og Sønderborg også benytte sig af Bilkas populære hjemmeleveringstjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum