Elever har færre rettigheder end ansatte

Overophedede eller tandklaprende kolde lokaler. Usund mad og dårlige møbler. En negativ stemning og intet sammenhold. De forhold ville aldrig gå på en arbejdsplads. Der ville blive råbt vagt i gevær, og arbejdsgiveren ville blive påbudt at lave ændringer.

Helt sådan ville det ikke gå på en skole. Her har eleverne nemlig ikke krav på det store. I 2001 blev der vedtaget en lov, Lov om Undervisningsmiljø, der skal sikre elever et godt undervisningsmiljø på skolen. Men loven er meget overordnet, og man finder ingen konkrete krav til stole og borde, kantinemad, klassekvotienter, indeklima, psykisk miljø med mere. Loven har syv paragraffer. Til sammenligning har den tilsvarende lov for ansatte, Lov om Arbejdsmiljø, 90 paragraffer.

Ukonkret lov
Det er ikke godt nok, mener HK Ungdoms formand Camilla Hvam, der kræver en ændring af loven.
- Vi går ind for en stramning af loven, som simpelthen er for ukonkret. Der skal være konkrete og klare krav til skolerne. Som arbejdsgiver kan du blive slæbt i retten, hvis dine ansatte ikke har ordentlige forhold, men der er ingen sanktioner for skolerne, siger hun.

Signalet om, at voksne ansatte er mere værd end vores ungdom, er forkert, mener HK Ungdom. Og der er flere steder, at undervisningsmiljøet kunne trænge til forbedringer. HK Ungdom lancerer derfor en kampagne i efteråret, som zoomer ind på behovet for sund og nærende kantinemad, lavere klassekvotienter, friskvandsautomater og et godt socialt miljø.  

Alarmerende problem
Grunden til, at HK Ungdom nu sætter ekstra fokus på undervisningsmiljøet, er, at mange unge begynder på en ungdomsuddannelse, men dropper ud undervejs, fordi undervisningsmiljøet bare ikke er godt nok. 8 ud af 10 unge får i dag en ungdomsuddannelse, og ikke siden 1993 har antallet været så lavt. Det store frafald, er en vigtig grund til, at niveauet er så lavt. Værst ser det ud for erhvervsuddannelserne, som handelsskolerne hører under. Her falder cirka hver tredje elev fra uddannelsen. Til sammenligning dropper cirka hver femte gymnasieelev ud.

Rammerne skal være i orden
Regeringen vil gerne have, at de unge uddanner sig. Den har sat som delmål, at i år 2010 skal 85 procent af de unge tage en ungdomsuddannelse. I 2015 er det ambitiøse mål, at 95 procent skal tage en ungdomsuddannelse. Som udviklingen går nu, er målet længere væk end nogensinde. Undervisningsminister Bertel Haarder holder dog fast i målsætningen, selvom den bliver mødt med stor skepsis hos flere eksperter og andre politiske partier.

Også Camilla Hvam er kritisk.
- I dag kræver man fra regeringens side, at de unge skal uddanne sig, men så er man samtidig nødt til at sikre sig, at rammerne er i orden. Der skal en hel del forbedringerne, hvis man skal nå de erklærede mål. Vi ønsker også, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse, men så skal man også sørge for, at de har gode vilkår for at gennemføre deres uddannelse, siger hun.