Black Friday sætter ny rekord i danske shoppingcentre

I Danmark har interessen for Black Friday været i eksplosiv vækst. På bare fem år er Black Friday gået fra at være et ukendt fænomen til at blive en af årets største handelsdage. De danske shoppingcentre har ført an i denne udvikling, da de med deres store antal af butikker samlet på ét sted giver kunderne optimale forudsætninger for at få alle de gode tilbud hos de forskellige kæder og butikker.
Årets Black Friday den 24. november satte igen ny rekord i det samlede besøgstal i de 16 shoppingcentre, som ejendomsforvaltningsselskabet DEAS administrerer og driver på vegne af Danica Pension. Antallet af besøgende steg i år med 7%. Sidste år endte Black Friday på en klar 1. plads over shoppingcentrenes største besøgsdage, ikke engang overgået af den store juleindkøbsdag d. 23. december.
”Black Friday er blevet en særdeles vigtig omsætningsdag i detailhandlen, som vi har haft stort fokus på at planlægge og klargøre. Vi oplever, at rigtig mange handlende tager på shopping i centrene, hvor de kan se og mærke varerne, blive underholdt og få en helhedsoplevelse,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS.
Den største besøgsvækst på Black Friday 2017 ses i de mellemstore centre, mens de store centre ligger mere stabilt.
I år har Black Friday også for alvor gjort sit indtog på internettet, hvor både de traditionelle kæder og de rendyrkede webshops har haft Black Friday-tilbud, men altså uden at det har haft en negativ afsmitning på besøgstallet i shoppingcentrene.
Tværtimod har den massive markedsføring været med til at skabe yderligere interesse for Black Friday og givet flere købelystne kunder ekstra grunde til at besøge shoppingcentrene.
For mere information:
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 75 56 05
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 17 shoppingcentre, primært ejet af Danica Pension. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder




Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum