Bred politisk aftale om en mere robust andelsboligsektor
Der skal være gode vilkår for en robust andelsboligsektor, så der fortsat kan være et varieret udbud af boliger i Danmark. Det skal være trygt at bo i en andelsboligforening, og derfor skal der skabes bedre rammer for, at der for fremtiden udelukkende stiftes levedygtige andelsboligforeninger.
Det er formålet med en ny aftale, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået på andelsboligområdet. Aftalen stiller blandt andet en række grundlæggende krav til stiftelsen af nye andelsboligforeninger, herunder finansieringen samt driften af foreningen.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Med aftalen gennemfører vi nogle tiltag, der skal være med til at sikre, at både nuværende andelshavere og kommende andelshavere kan føle sig trygge ved at bo i en andelsbolig. Vi stiller blandt andet nogle højere krav til stiftelsen og finansieringen. Og så præciserer vi bestyrelsens opgaver og ansvar, og andelshaverens vilkår i det – for fremtiden forhåbentligt sjældne – tilfælde, hvor en andelsboligforening skulle gå konkurs.
Andelsboliger er som boligform et godt alternativ til de borgere, som af forskellige årsager hverken ønsker at leje eller eje. Jeg er derfor glad for, at vi med aftalen kan værne om andelsboligsektoren, så vi fortsat har en varieret sammensætning af boliger i Danmark.”
Aftalen indeholder også tiltag såsom muligheden for at fastsætte nye regler for valuarvurderinger, og en forlængelse af rådgiveransvaret i forhold til rådgivning af andelsboligforeninger om lån og kreditter.
Aftalen bygger videre på de anbefalinger, som arbejdsgruppen om ansvarlig drift af andelsboligforeninger afleverede i maj 2017.
Tiltagene i aftalen gennemføres hovedsageligt i andelsboligloven. Forslaget skal nu behandles i Folketinget. Ændringerne forventes at træde i kraft d. 1. juli 2018.
Oversigt over alle initiativer i aftalen:
• Krav om udarbejdelse og løbende opdatering af vedligeholdelses-plan
• Hjemmel til fastsættelse af nærmere regler for vedligeholdelses-plan.
• Stiftelsesbudgettet skal dække en periode på mindst 15 år
• Vejledning om stiftelsesbudget
• Begrænsning af afdragsfrihed i forbindelse med stiftelse
• Krav om egenfinansiering på 5 pct. af ejendommens værdi ved stiftelse af en andelsboligforening
• Krav om egenfinansiering ved køb af en andelsbolig i en eksiste-rende andelsboligforening
• Indførelse af bestemmelse om bestyrelsens opgaver og ansvar
• Indførelse af en generalklausul
• Tydelighed omkring nøgletalsoplysninger på generalforsamlingen
• Præcisering af andelshaverens vilkår ved overgang til lejer
• Forlængelse af forældelsesfrist ift. rådgivning af andelsboligfor-eninger om lån og kreditter
• Forlængelse af forældelsesfrist for købers tilbagebetalingskrav for overpris hos sælger
• Ny norm og vejledning for valuarvurderinger, der reguleres på bekendtgørelsesniveau samt justering af andelsboligloven, så uddannelseskrav til valuarer er retvisende. Bekendtgørelsen evalueres i 2020.
• Nedsættelse af arbejdsgruppe, der skal se på mulige initiativer til nedbringelse af penge under bordet i forbindelse med salg af an-delsboliger.
• Belysning af eventuelle udfordringer hos andelsboligforeninger i landdistrikterne i Udvalget for levedygtige landsbyer
Se aftalen og faktaark på Erhvervsministeriets hjemmeside her
Kontakt:
Pressechef, Erhvervsministeriet, René Gyldensten, 91 33 70 15 eller rgy@em.dk.
Boligordfører for Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, 61 62 45 18
Boligordfører for Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, 61 62 44 54
Boligordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, 61 62 50 75
Erhvervsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen, 61 62 42 60
Erhvervsordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, 61 62 50 93
Boligordfører for Venstre, Britt Bager, 61 62 44 77
Boligordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen, 33 37 49 05
Erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti, Anders Johansson, 61 62 47 62
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danske styrkepositioner vises frem for hele verden i Japan24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EXPO 2025 i japanske Osaka har fokus på globale bæredygtige løsninger for fremtidens samfund og giver mulighed for, at verdens lande kan præsentere sig erhvervsmæssigt, teknologisk og kulturelt.
Danmark og Japan underskriver samarbejdsaftale om life science23.4.2025 09:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har onsdag underskrevet en samarbejdsaftale med Japan om offentlig-private partnerskaber inden for life science-sektoren.
Ny historisk aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 205011.4.2025 14:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er et flertal i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i dag blevet enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning.
Milliardgaranti skal styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder11.4.2025 12:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil regeringen stille en garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for danske virksomheders investeringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.
Nye EU-regler for legetøj fjerner farlige kemikalier fra børneværelset11.4.2025 10:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af EU’s legetøjsforordning bliver sikkerhedsniveauet på legetøj nu hævet. Det betyder blandt andet, at børn bliver bedre beskyttet mod skadelige kemikalier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum