NØDRÅB: Kirkens Korshær mangler akut indsamlere

Når indsamlerne for Kirkens Korshær i morgen går på gaden, er det i markant mindre antal, end nødhjælpsorganisationen havde håbet på.
- Vi har en klar oplevelse af, at valget har fyldt alt. Blandt medierne har vi gang på gang hørt ’efter valget, efter valget’. Det er helt forståeligt, at et vigtigt valg og det lokale og regionale demokrati fylder meget. Men det er ærgerligt, at datoerne falder så tæt sammen, for vi møder hver dag en gruppe mennesker, der har hårdt brug for opmærksomheden. De er hjemløse, udsatte, syge og fattige. Det er dem, vi samler ind til i morgen, og jeg frygter faktisk for resultatet, siger hun.
Trækker på de samme frivillige
Det er kun andet år, Kirkens Korshær holder landsindsamling til fordel for sit sociale arbejde blandt landets svageste. Med flere indsamlingssteder i år, var der ellers håb om at få et endnu flottere indsamlingsresultat end sidste år. Men det kniber med at få indsamlere nok.
- Jeg tror, at mange af dem, der ville samle ind for os, er de samme mennesker, der tre uger i træk har hængt i lygtepæle med valgplakater og delt balloner og pjecer ud på byens torve. Der er simpelthen en generel træthed ovenpå valget. Desværre går det nok ud over vores indsamling og dermed de danskere, der har så hårdt brug for hjælp, lyder appellen fra korshærschefen.
Indsamling er både penge og omsorg
Kirkens Korshær har socialt arbejde i 29 byer i Danmark. Dertil kommer børne- og familiestøttende arbejde syv steder i landet. Og der er behov for hjælp.
- Vi ser flere og flere fattige, og stigningen sker især blandt unge og børnefamilier. Vi ser også flere hjemløse, psykisk syge og udsatte, der får det værre og værre. Vi må ofte afvise folk til overnatning flere steder i landet. Alt i alt er det et dystert billede, som indsamlingen skulle hjælpe os med at gøre noget ved. Selv om der er hårdt brug for de indsamlede penge, er landsindsamlingen ikke kun en måde at skaffe midler til det sociale arbejde. Det er også en mulighed for at signalere til mennesker med meget svære vilkår, som føler sig glemt og alene, at vi er mange, som kærer os om dem og som gerne vil hjælpe, slutter Helle Christiansen.
Det er stadig muligt at melde sig som indsamler. Man kan melde sig på www.danmarkmodfattigdom.dk eller møde op på sit lokale indsamlingssted, som man også kan finde på www.danmarkmodfattigdom.dk
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder

Links
Information om Kirkens Korshær
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
Frost, blæst og regn: Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe11.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når først vejret bliver ubarmhjertigt, koldt og vådt, er det endnu vigtigere at huske på, at vi har medborgere, som ikke har mulighed at lukke døren og tænde for varmen. Regnen, blæsten og frosten er deres hjem. Men sådan behøver det ikke være.
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
Kirkens Korshær om statsministerens åbningstale: Lovende nybrud for mennesker i social udsathed1.10.2024 17:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren havde dedikeret en stor del af sin åbningstale i Folketinget til mennesker i udsathed og lover bl.a. flere stofindtagelsesrum. Det glæder Kirkens Korshær, der driver tre ud af fem eksisterende stofindtagelsesrum og længe har kæmpet for bedre vilkår for mennesker med et stofbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum